Skab stemning i haven med blomster

Blomster i haven er mange ting. Der er nok mange der først kommer til at tænke på sine bedsteforældres rosen og rododendronbede. Men blomster i haven er bare så meget andet. Kig med her og få ideer til en blomstrende og moderne have. Ønsker du en moderne vild have? Få ideerne til en vild have her, og få en masse flotte blomster i haven. Du vil blive overrasket over hvor meget glæde en vild have kan bringe. Der vil være noget for alle sanserne og du vil samtidig være med på den nyeste havemode.

Vilde moderne haver

Lad naturen være arkitekt og gå all in på en vild have. Det kræver ikke nær så meget, som du tror. I den vilde have samarbejder du med naturen må smukkeste vis. Insekter og biller vil komme og besøge din have og give den endnu mere liv. En vild have er nem at passe, men det betyder dog ikke, at du kan holde helt fri med rive og skovl. Hvis du lader det gro fuldstændig som det selv vil, vil skvalderkål og andre uhensigtsmæssige planter brede sig, og det vil være på bekostning af de planter og blomster vi gerne vil have i haven. Så du skal stadig luge og rive i en vild have. Dog kan du gøre dette mere selektivt. Hvis du vælger at anlægge en vild have, er det en god ide at gå efter danske vilde blomster. Insekterne elsker nemlig gamle danske blomster. Du vil give insekterne en gave og samtidig få smukke blomster i haven, der er smukke at se på og dufte til.

Start med et hjørne

Måske synes du at en vild have er et kæmpe skridt at tage. Du behøver ikke anlægge hele din have som vild. Blomster i haven kan gøres på mange måder. Start eventuelt med at lade græsset gro langt i et hjørne. Måske du er mere til at få plantet en masse fine stauder i et bestemt bed? Igen køb nogle danske stauder der er vilde, som bierne og andre insekter vil elske. Vælg danske stauder som akeleje, fingerbøl og vild kløver. Husk at forbehandle jorden godt inden du anlægger en vild have eller et vildt hjørne. Overvej om du skal købe sæsoninddelte frø og stauder. På den måde har du altid noget i haven der blomstrer. Det er altså overkommeligt at få skabt en vild have, ved at starte med et hjørne og se hvordan naturen giver dig blomster i haven.

De 5 tips til en vildere have

  1. Vælg robuste planter. Eventuelt flerårige. Forhør dig i havecenteret.
  2. Lad eventuelt græsset gro i et hjørne af haven til en start. Opdag på denne måde hvilke vilde blomster du faktisk allerede har i din have.
  3. Lad staudetoppene stå om efteråret, så sår planterne sig selv næste sæson.
  4. Plant eller så blomster i haven som de ville stå i naturen. Bland solister, mindre grupper og større flader sammen. Det ser naturligt og flot ud.
  5. Hjælp den vilde have på vej ved at luge aggressivt ukrudt som for eksempel skvalderkål.