Kæledyr til børn: Hvad skal man vælge?

Har dine børn i lang tid plaget om at få et kæledyr? Det er nok noget, som de fleste forældre kan nikke genkendende til – og det er da også forståeligt. Børn er vant til at se dyr i film og på tv, og så kender I da helt sikkert også nogen, som har et kæledyr.

I rigtig mange tilfælde kan det faktisk være rigtig godt for børn at vokse op med kæledyr, da man både lærer noget om dyr og om at have respekt for dem. Men når det kommer til kæledyr til børn, hvilket dyr skal man så vælge? Der er jo så mange dejlige dyr, og det skal også være et, som passer ind i familien.

En lille vovse

Et meget populært valg, når der skal et kæledyr ind i familien, er selvfølgelig hunden. For udover at hunden er meget sød at se på, så er det også et kæledyr, som på sigt kommer til at være en slags medlem af familien – sådan ender det i hvert fald tit, når man får en hund. Derudover er hunden et god kæledyr til børn, da barnet kan blive underholdt af hunden.

Hvis man vælger at købe en hund til sine børn, skal man dog være opmærksom på, at det kræver meget arbejde – også fra jer forældre. Så dette kæledyr er nok bedst at vælge, hvis I som forældre også er interesserede i at få et kæledyr – en hund kræver nemlig en del ansvar.

hund som kæledyr

Til den mere travle familie: En kat

Hvis man synes, at det lige er i overkanten med en hund som kæledyr til børnene, kan man også tage det et niveau ned, og i stedet købe en kat. Katte kan også blive meget tamme, og er desuden meget dejlige at kæle for – især for et barn.

Fordelen ved en kat fremfor en hund er så, at katte er lidt mere selvstændige, og de kræver ikke lige så meget tid, eksempelvis i forhold til gåture og opmærksomhed, som eksempelvis en hund. Man har dog stadig et ansvar, når man vælger at give sine børn en kat, men det er selvfølgelig noget, man kan hjælpes om som familie.

Spring over hvor gærdet er lavest og køb en dværghamster

Et rigtig godt bud på kæledyr til børn, som både er sjovt for barnet at lege med, men som også gør det hele lidt nemmere for forældrene, er selvfølgelig en dværghamster. En dværghamster er mindre end både katten og hunden, så det er derfor lidt nemmere at have med at gøre. På grund af den lille størrelse, vil det også typisk opholde sig i sit bur, hvilket også gør det hele lidt lettere at overskue som forældre.

Derudover vil de fleste børn nok sætte pris på at få en dværghamster, fordi den har en hyggelig, lille størrelse, som gør det sjovt at lege med dette dyr.

Det er dog svært at få et lige så personligt forhold til en dværghamster som eksempelvis hunden eller katten, så det er også noget, man skal have med i overvejelserne.