Nyd trøflens smag på den bedste måde

Duften og aromaen fra trøflen kan være overvældende, når man første gang støder på den. Man kan til hver en tid genkende en trøffel på den helt specielle duft, som den har.

Mange kokke forguder denne svamp og den findes i mange forskellige varianter. De mest eftertragtede trøfler er vintertrøflen og de hvide trøfler, hvor kiloprisen nemt kan overstige flere tusinder af kroner.

trøfler

Brug den i madlavning

Man kan lave mange forskellige retter med en trøffel. Der skal helst heller ikke bruges særlig meget af den, da den har en vældig gennemtrængende smag.

Hvis man ønsker at give smag til nogle af elementerne i retten, som ris, så skal man opbevare den sammen med trøfler. Man kan faktisk også godt opbevare den sammen med æg, som også vil tage smag af den lille sorte svamp.

En trøffel går godt i stort set alt slags madlavning, og mange af de dyrere restauranter bruger i stor stil denne ingrediens. Noget af det mest specielle ved en trøffel er, at den også går godt sammen med chokolade. Den er derudover rig på en masse mineraler, som er gode for en sund kost.

Det er dog ikke alle supermarkeder, der vil sælge en trøffel, fordi markedet for dem blandt den almindelige befolkning ikke er så stort.  

Hvis man ønsker at give sin madlavning lidt ekstra, så er sommertrøflen ikke lige så dyr, så den burde være til at komme i nærheden rent prismæssigt.

Servér den bedste vin til

Når man serverer trøfler i maden, så vidner det om en vis standard for resten af middagen. For mange mennesker så kan en ret løftes til nye højder med det rette glas vin til ved siden af.

På grund af den helt specielle aroma og smag, som trøflen afgiver, så betyder det også at vinen skal kunne følge med. Den dybe smag er så kompleks, at man godt kan pakke de lette rødvine væk. Her er der ikke plads til en frugtet vin, men derimod en lige så kompleks vin som trøflen selv.

Det er altså en vin, som sagtens kan tåle af have en god alder med sig muligvis fra enten Frankrig eller Italien.  

Opbevaring af trøfler

Når det kommer til at opbevare trøflerne, bliver det straks besværligt. I og med at man ikke bruger en hel trøffel, når der laves mad, så må man naturligvis gemme den. Man skal tage højde for, at det faktisk er en svamp, som har et højt fugtindhold. Den er derfor meget let tilbøjelig til at tørre ud.

Man skal holde sine trøfler i en lufttæt beholder, muligvis med andre ting, som skal optage aromaen. Her skal man være opmærksom på, at de andre ting, som ligger med forkorter levetiden på svampen, da de er med til at trække fugten ud også.

Man kan forvente at have disse svampe imellem en til tre uger. Hver dag skal man folde dem ind i et nyt lag våd køkkenrulle, så de ikke tørrer ud.