Hvad siger loven?

Det er Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse om, i hvilken kommune en flygtning skal tage bopæl. Det kaldes visitering. Læs nærmere i integrationslovens § 10.

Udlændingestyrelsen skal visitere flygtninge ud fra de såkaldte kommunekvoter. Herudover skal styrelsen inddrage den enkelte flygtnings personlige forhold og forholdene i kommunen. Læs nærmere i integrationslovens kap. 3 § 8 og § 11

Som udgangspunkt skal flygtninge visiteres til kommuner, der ifølge kvoterne skal modtage flygtninge.

I nogle tilfælde kan en flygtning dog blive henvist til en kommune, som ikke er forpligtet på at modtage flygtninge. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis en flygtning har familie i kommunen eller hvis pågældende har været anbragt på en institution i kommunen. Læs nærmere i integrationslovens kap. 3 § 13

Når Udlændingestyrelsen visiterer flygtninge til kommuner, skal den særligt lægge vægt på flygtningens:

  • Sproglige og kulturelle baggrund - herunder muligheden for at etablere netværk med andre udlændinge med en tilsvarende sproglig og kulturel baggrund.
  • Uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer og behov.
  • Familiemæssige eller anden tilknytning til personer, der bor i Danmark.
  • Særlige ønsker og behov. Det kan eksempelvis være behov for speciel behandling.


Styrelsen lægger desuden vægt på den enkelte kommunes og de omkringliggende kommuners:

  • Beliggenhed og størrelse.
  • Arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold.
  • Befolkningssammensætning.
  • Behandlings- og institutionstilbud.


Du kan læse mere i kapitel 6 i Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge her.

Når Udlændingestyrelsen har visiteret en udlænding til en kommune, skal kommunen træffe afgørelse om, hvor i kommunen udlændingen skal boligplaceres. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret en flygtning, skal snarest muligt anvise den pågældende flygtning en bolig, jf. integrationslovens § 12, stk. 1. Det bemærkes, at anvisning af bolig til nyankomne flygtninge ikke kan ske til de mest udsatte boligområder.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted, indtil det er muligt at anvise en permanent bolig.

Derudover kan en flygtning i ganske særlige tilfælde forblive indkvarteret midlertidigt efter den dato, der er fastsat som overgivelsesdatoen. Se Udlændingestyrelsens vejledning herom her.

Samarbejdet mellem Udlændingestyrelsen og asylcentrene

Udlændingestyrelsen indgår hvert år en samarbejdskontrakt med centeroperatørerne, der driver landets asylcentre. I kontrakterne står blandt andet, at centeroperatøren sammen med integrationskommunen skal sikre en god overgang fra asylcenter til kommmune.

Se samarbejdskontrakterne for 2014 her.

For at informere flygtningen om overgangen til modtagerkommunen er det centralt, at flygtningen mødes med repræsentanter fra asylcentret og kommunen til en såkaldt overgivelsessamtale.

Asylcentret skal indgå kontrakter med alle beboere over 18 år. Kontrakten fastlægger omfang og indhold af undervisning og aktivering, mens flygtningen bor på centret.

Når en flygtning bliver visiteret fra asylcentret til en bopælskommune, kan centret uden flygtningens tilladelse videregive oplysninger fra kontrakten til den pågældende kommune.

Asylcentret kan ligeledes, med samtykke fra den pågældende flygtning, orientere den kommende bopælskommune, hvis flygtningen har særlige behov eller der har været iværksat sociale indsatser på asylcentret, som fortsat har relevans for flygtningens situation. Derudover har fraflytningskommuner og asylcentre en særlig underretningspligt i forhold til børn.

Målet med at videregive informationerne er at give kommunerne de bedst mulige forudsætninger for at tilrettelægge en integrationsindsats, der passer til den enkelte flygtning.

Læs mere om videregivelse af oplysninger og kravet om underretningspligt i forhold til børn under fanen opholdstilladelse: "Hvad siger loven?"

Opdateret 26.06.2014