Asylcenter

Asylcentrene har som sådan ikke nogen rolle i forhold til visiteringen, men det er vigtigt, at asylcentret orienterer kommunen, såfremt der er særlige forhold, der gør sig gældende for den pågældende flygtning.

Hvis der er gået lang tid, siden flygtningen har udfyldt boligplaceringsskemaet - over 1 år - beder Udlændingestyrelsen asylcenteret om bistand til at udfylde et nyt skema, hvor der også indføjes ændringer og eventuelle nye tilhørsforhold etc.

Asylcentrene bør derudover sørge for, at kommunen er orienteret om flygtningens evt handicap, kørestolsbrug etc.

Vigtige informationer

Der indsamles en række informationer i forbindelse med, at en flygtning søger om opholdstilladelse og eventuelt senere får tilladelsen. Det drejer sig blandt andet om følgende dokumenter:

  • Helbredsoplysninger
  • Kontrakt med asylcenter
  • Opholdstilladelse
  • Sociale dokumenter ( journal, handleplan, rapport etc.)
  • Overgivelsesskemaer
  • Udtalelser fra skole, klub, børnehave etc.

For at sikre en smidig modtagelse af flygtninge i kommunerne er det vigtigt, at asylcentrene og Udlændingestyrelsen sørger for at give relevante informationer videre til kommunen.

Læs mere om reglerne om videregivelse af oplysninger og underretningspligten  i forhold til børn under fanen opholdstilladelse: "Hvad siger loven?"

Helbredsoplysninger

Ved ankomsten til Danmark tilbydes alle asylansøgere en sundhedsscreening, for at få en god indsigt i deres helbredsmæssige tilstand. Sundhedsscreeningen udgør en systematisk afdækning af asylansøgerens almentilstand, eventuelle sygdom og sårbarhed.

Asylansøgerens sygejournal indeholder oplysninger om sygdom og sygdomsforløb under opholdet på acylcentret.

Personalet på asylcentret står for den løbende administration af beboernes sygejournal.

Praktiserende læge i den integrationsansvarlige kommune har adgang til, med udlændingens samtykke, at indhente og få videregivet helbredsmæssige oplysninger fra asylcentret efter reglerne i sundhedslovens kapitel 9.

Særlig udsatte beboere

Hvis der i forbindelse med en flygtning har været iværksat foranstaltninger på grund af særlige sociale problemer, som fortsat har relevans for den pågældendes situation, kan asylcentret med den pågældende flygtnings samtykke orientere den kommende bopælskommune om de relevante oplysninger.

Børn

For personale på asylcentre gælder den skærpede underretningspligt, som beskrevet i servicelovens § 153.

Den skærpede underretningspligt betyder, at personer der udøver offentlig tjeneste eller hverv skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får kendskab til, eller har grund til at antage, at et barn under 18 år har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb. Dette gælder også, hvis et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte. 

Den skærpede underretningspligt for personale på asylcentre gælder også i situationer, hvor børn flytter fra asylcentret, for at blive bosat i en kommune. Asylcentret kan i forbindelse med dette videregive oplysninger, som måtte være relevante for barnets eller den unges støttebehov, til den pågældende kommune. Her er der altså ikke krav om samtykke.

Kontrakter om undervisning og aktivering

Asylcentret skal indgå kontrakter med alle beboere over 18 år. Kontrakten fastlægger omfang og indhold af undervisning og aktivering, mens flygtningen bor på centret. Reglerne gælder også for asylansøgere, der er indkvarteret privat, men tilknyttet indkvarteringsstedet.

Asylcentret skal så vidt muligt forsøge at blive enig med beboeren om kontraktens indhold. Lykkes det ikke, fastsætter centret kontraktens indhold. Kontrakten skal indgås senest syv dage efter, at beboeren er flyttet ind.

Hvis beboeren allerede har en kontrakt fra et tidligere indkvarteringssted, skal centret revidere denne.

Når en flygtning bliver visiteret fra asylcentret til en bopælskommune, kan centret uden flygtningens tilladelse videregive oplysninger fra kontrakten til den pågældende kommune.

Opdateret 26.06.2014