Asylcenter

Asylcenteret skal i samarbejde med modtagerkommunen medvirke til, at der sker en hensigtsmæssig overgang fra præasylfasen til integrationsfasen for beboere, der opnår opholdstilladelse.

Dette skal sikres dels gennem afholdelse af en overgivelsessamtale med flygtningen, hvor vedkommende informeres om integrationsfasen. Dels gennem dialog med modtagerkommunen, der sikrer, at kommunen har det bedst mulige udgangspunkt for at målrette integrationen til den enkelte beboers forudsætninger.

Det anbefales derfor, at der afholdes et fælles møde på asylcentret mellem kontaktperson, kommunen og beboeren. Alternativt kan den nye borger inviteres på besøg i kommunen inden overdragelsen.

Asylcenteret udfylder/opdaterer i fællesskab med flygtningen overgivelsesskemaet. Oplysninger, der er relevante, omhandler eksempelvis:

  • Uddannelse
  • Arbejdserfaring
  • Familieforhold
  • Socialt netværk i Danmark


Overgivelsesskemaet sendes efterfølgende til kommunen sammen med andre relevante dokumenter.
Overgivelsesskema, eksempel på overgivelsesskema, samt vejledninger kan findes her.

Asylcentret skal bistå kommunerne med overgivelsen. Asylcentret skal organisere transport af flygtninge og ejendele i forbindelse med overgivelse til en kommune. Modtagerkommunen afholder udgifterne til transporten.

Flygtningens Medical Record

Asylcentret skal stå for den løbende administration af beboernes ‘medical record’. Asylcentret skal herudover sikre, at ‘medical records’ følger beboeren under opholdet i indkvarteringssystemet, jf. § 42 h i udlændingeloven. ‘Medical records’, der tilhører beboere, som overgår til integration, kan med beboerens samtykke videregives til integrationskommunen.

Alle asylcentre arbejder i ét elektronisk patientjournalsystem (E-mar). Det betyder, at den praktiserende læge, som den nye flygtning bliver henvist til, med den pågældendes samtykke kan rekvirere oplysninger fra patientjournalsystemet om den pågældendes sundhedstilstand.

En del traumatiserede flygtninge får diagnosen PTSD. PTSD er en forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder, der normalt oversættes til posttraumatisk stressforstyrrelse. Flygtninge, der har PTSD, er vedvarende plaget af følgerne af de traumatiske begivenheder. Det kommer til udtryk i en ændret adfærd, øget anspændthed samt en række øvrige fysiske og psykiske reaktioner. Hvornår dette kommer til udtryk, er meget forskelligt. Det kræver stor opmærksomhed, grundig viden og målrettet tidlig støtte, at hjælpe flygtninge med traumer til et selvstændigt liv.

Bopælsregion yder sygehusbehandling til personer, herunder traumatiserede flygtninge, som har bopæl i Danmark. Regionen yder desuden sygehusbehandling til personer, som opholder sig i regionen, og som har et akut behov for sygehusbehandling.

Sygehusbehandling til traumatiserede flygtninge er lige som anden sygehusbehandling omfattet af reglerne om frit og udvidet sygehusvalg. Læs mere om disse regler i pjecen fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse "Når du er henvist til sygehusbehandling".

Særlig udsatte beboere

I de tilfælde, hvor der i asylfasen har været iværksat foranstaltninger på grund af flygtningens særlige behov eller der er igangværende eller for nyligt har været iværksat sociale indsatser på centret, kan asylcentret med flygtningens samtykke orientere den kommende bopælskommune.

Børn

For personale på asylcentre gælder den skærpede underretningspligt, som beskrevet i servicelovens § 153.

Den skærpede underretningspligt betyder, at personer der udøver offentlig tjeneste eller hverv skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får kendskab til, eller har grund til at antage, at et barn under 18 år har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb. Dette gælder også, hvis et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte.

Den skærpede underretningspligt for personale på asylcentre gælder også i situationer, hvor børn flytter fra asylcentret, for at blive bosat i en kommune. Asylcentret kan i forbindelse med dette videregive oplysninger, som måtte være relevante for barnets eller den unges støttebehov, til den pågældende kommune. Her er altså ikke krav om samtykke.

Oplysninger fra kontrakter om undervisning og aktivering videregives til modtagerkommunen

Kontrakten mellem asylcentret og en flygtning over 18 år fastlægger omfang og indhold af: undervisning, aktivering, herunder nødvendige opgaver og individuel aktivering. Oplysninger fra kontrakter, der tilhører beboere, som overgår til integration, kan uden beboerens samtykke videregives til modtagerkommunen.

Opdateret 04.11.2016