Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar om ophold til asylansøgere
Hvad sker der, hvis en flygtning ikke ønsker at flytte til den anviste kommunen?
Læs
Luk

Man kan ikke klage over Udlændingestyrelsens afgørelser om visitering til en bestemt kommune. Flygtningen kan dog bede styrelsen om at genoptage en sag.  Udlændingestyrelsen kan have pligt til at genoptage en afgjort sag, hvis der fremkommer oplysninger, som styrelsen ikke var bekendt med på tidspunktet for den oprindelige afgørelse, og som i givet fald må antages at ville have medført en væsentlig anden vurdering af sagen.

Ønsker flygtningen efter en eventuel revurdering fortsat ikke at flytte, skal asylcentret orientere Udlændingestyrelsen og kommunen om det. Centret rådgiver desuden flygtningen om dennes rettigheder og pligter. Hvis en flygtning fastholder ikke at ville flytte, vil det have konsekvenser for den pågældende, fordi han eller hun ikke kan fortsætte med at modtage ydelser fra Udlændingestyrelsen.

Ved overgivelsesdatoen skal flygtningen forlade asylcentret. Hvis det er nødvendigt med hjælp af politiet.

Mange flygtninge kender kun til de store byer i Danmark. Det betyder, at de kan have svært ved at forholde sig til at skulle flytte til andre områder i landet. Det er baggrunden for, at fx Ringkøbing-Skjern Kommune lægger vægt på at informere henviste flygtninge om kommunen. Kommunen sender eksempelvis oplysninger om de medarbejdere, der er ansat i integrationsteamet og lidt om kommunen, så flygtningen bedre kan forberede sig på at flytte.

Kan kommuner bede om fortrinsvist at modtage bestemte flygtningegrupper?
Læs
Luk

Ja. Kommunen kan eksempelvis bede Udlændingestyrelsen om, at asylansøgere, der har været indkvarteret på et asylcenter i kommunen, bliver henvist til samme kommune.

Hvis en kommune har særlige visiteringsønsker, skal den indsende et visiteringsskema til Udlændingestyrelsen.

Du kan hente visiteringsskemaet her.

Kommunernes ønsker indgår alene som et blandt flere kriterier, når Udlændingestyrelsen træffer sin afgørelse. Styrelsen skal altid foretage en generel afvejning af alle de foreliggende kriterier herunder hensynet til en jævn fordeling af flygtninge i hele landet.

Kan flygtninge bede om at blive henvist til en bestemt bopælskommune?
Læs
Luk

Ja. Flygtninge har mulighed for at komme med ønsker til, hvilken kommune de boligplaceres.

Flygtningens ønsker indgår alene som et blandt flere kriterier, når Udlændingestyrelsen træffer sin afgørelse. Styrelsen skal altid foretage en generel afvejning af alle de foreliggende kriterier herunder hensynet til en jævn fordeling af flygtninge i hele landet og hensynet til særlige personlige forhold.

Hvornår overtager en kommune integrationsansvaret for en flygtning?
Læs
Luk

Kommunen overtager ikke integrationsansvaret for en flygtning i samme øjeblik, han eller hun henvises til kommunen, men først ved udgangen af den efterfølgende måned efter visitationsafgørelsen. Hvis en flygtning eksempelvis er blevet visiteret til en kommune den 15. maj, overtager kommunen først integrationsansvaret for den pågældende 1. juli.

Kommunen kan dog vælge at overtage integrationsansvaret tidligere, hvis flygtningen også ønsker det. Det fremgår af integrationslovens § 4, stk. 2.

Kan flygtninge eller kommuner klage over Udlændingestyrelsens afgørelse om bopælskommune?
Læs
Luk

Man kan ikke klage over Udlændingestyrelsens afgørelser om visitering til en bestemt kommune. Flygtningen kan dog bede styrelsen om at genoptage en sag. Udlændingestyrelsen kan have pligt til at genoptage en afgjort sag, hvis der fremkommer oplysninger, som styrelsen ikke var bekendt med på tidspunktet for den oprindelige afgørelse, og som i givet fald må antages at ville have medført en væsentlig anden vurdering af sagen.

Hvilke oplysninger om en flygtning kan en kommune få af Udlændingestyrelsen?
Læs
Luk

Udlændingestyrelsen har som udgangspunkt kun de informationer, der findes i boligplaceringsskemaet. Disse oplysninger skal altid sendes til integrationskommunen.

Yderligere oplysninger kan indhentes fra asylcentret. Herudover er det en god ide, at repræsentanter fra modtagerkommunen mødes og taler med flygtninge, inden de flytter til kommunen.

Hvad hvis kommunen ikke har modtaget boligplaceringsskemaet?
Læs
Luk

Hvis det sker, bør kommunen kontakte Udlændingestyrelsen og bede om at få skemaet tilsendt.

Hvorfor får kommunen ikke flygtningens asylsag?
Læs
Luk

En asylsag indeholder mange personfølsomme oplysninger. Det kan eksempelvis være oplysninger om, at en flygtning har været udsat for tortur. Den slags oplysninger må ikke videregives uden, at flygtningen har givet tilladelse til det.

Udlændingestyrelsen og asylcentret skal til enhver tid sikre, at flygtningen er informeret om, hvilke oplysninger han eller hun giver samtykke til at udveksle. Lige så vigtigt er det, at flytningen forstår, til hvilket formål samtykket gives.

Hvad skal en flygtning gøre, hvis pågældendes navn, fødselsdato eller nationalitet ikke er angivet korrekt i Udlændingestyrelsens sagsbehandlingssystem?
Læs
Luk

I disse tilfælde skal flygtningen udfylde skemaet ”Ansøgning om ændring af personlige data”. Skemaet skal sendes til Udlændingestyrelsen sammen med de relevante dokumenter. Styrelsen vurderer herefter ansøgningen. Hent skemaet ”Ansøgning om ændring af personlige data” på hjemmesiden nyidanmark.dk eller her.

Hvad er Udlændingeregisteret?
Læs
Luk

Udlændingestyrelsen har et register over alle asylansøgere i Danmark. Udover Udlændingestyrelsen har kommunerne og politiet i forskelligt omfang adgang til oplysningerne i systemerne. Kommunerne og politiet henter oplysningerne via Udlændinge Informations Portalen

Hvad er indkvarterings- og ydelsesberegningssystemet?
Læs
Luk

Asylcentret får besked om, at en flygtning er blevet visiteret til en bopælskommune via indkvarteringssystemet, IBS. Systemet henter automatisk oplysninger fra Udlændingeregistreret, hvor alle asylansøgere er registreret.

Det er alene Udlændingestyrelsen og asylcentret, som har adgang til IBS.

Hvad er Udlændinge Informations Portalen?
Læs
Luk

Udlændinge Informations Portalen (UIP) er en hjemmeside, der indeholder:

  • personoplysninger om udlændinge
  • oplysninger om udlændinges afgjorte ansøgninger om ophold
  • oplysninger om indkvartering og modtagelse af ydelser her i landet

Portalen hjælper myndigheder på udlændingeområdet med at udveksle informationer. Kommuner, udlændingemyndigheder og indkvarteringsoperatører kan tilmelde sig Udlændinge Informations Portalen.

Læs mere om Udlændinge Informations Portalen her.

Hvordan får en flygtning oprettet et CPR-nummer?
Læs
Luk

Det er bopælskommunens ansvar at oprette CPR-nummer til flygtninge, der er henvist til den.

Opdateret 14.02.2014