Hvad siger loven?

Nyankomne flygtninge skal ifølge integrationsloven visiteres til en kommune, når de har fået opholdstilladelse.

Når en flygtning får opholdstilladelse, henviser Udlændingestyrelsen samtidig vedkommende til en bopælskommune, jf. integrationslovens § 10, stk. 1. Det kaldes for boligplacering. Udlændingestyrelsens afgørelser om boligplacering er endelige og kan ikke indbringes for andre myndigheder, jf. integrationslovens § 53.

De nærmere regler om, hvilke kriterier, der skal vægtes i Udlændingestyrelsens afgørelse, kan læses i bekendtgørelse nr. 50 af 18. januar 2008 om boligplacering her.

Kommunen overtager ikke integrationsansvaret for en flygtning i samme øjeblik, han eller hun henvises til kommunen. Hvis en flygtning eksempelvis er blevet visiteret til en kommune den 28. okt., så overtager kommunen først integrationsansvaret for den pågældende den 1. dec. Kommunen overtager altså først integrationsansvaret ved udgangen af den efterfølgende måned. Se integrationslovens § 4, stk. 2.

Kommunen kan dog vælge at overtage integrationsansvaret tidligere, hvis flygtningen også ønsker det.

Hvis det drejer sig om en kvoteflygtning overtager kommunen integrationsansvaret fra tidspunktet for den pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 3. Dette er i praksis sammenfaldende med indrejsetidspunktet.

Kommunalbestyrelsen har ansvar for at anvise en permanent bolig til flygtninge, der er blevet visiteret til deres kommune, jf. integrationslovens § 12 og § 10, stk. 3.

Herudover er kommunen forpligtet på at tilbyde flygtninge integrationsplaner og integrationsprogrammer, jf. integrationslovens § 4.

Videregivelse af oplysninger

De dokumenter, som Udlændingestyrelsen og asylcentret har om en flygtning, vil ofte indeholde oplysninger om rent private forhold. Det kan eksempelvis være oplysninger om, at den pågældende har været udsat for tortur eller andre traumatiske hændelser. Sådanne oplysninger er derfor omfattet af persondataloven, og videregivelse af oplysninger skal ske inden for rammerne af persondataloven. Oplysningerne må som udgangspunkt kun videregives til kommunen, hvis flygtningen godkender det.

Særligt om videregivelse af personfølsomme oplysninger

Der er i persondatalovens § 5 fastsat en række grundlæggende principper for behandling af personoplysninger. Der står blandt andet, at:

  • Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål
  • Behandling af oplysninger må ikke være uforenelig med de angivne formål
  • Der ikke må indsamles flere oplysninger end nødvendigt for at opfylde det angivne formål


Det gælder desuden, at:

  • Oplysninger skal ajourføres
  • Oplysninger ikke må opbevares på en måde, der gør det muligt at identificere den registrerede længere end nødvendigt


Læs hele persondataloven her.

Videregivelse af oplysninger fra Udlændingestyrelsen til kommuner

Integrationslovens § 51, regulerer sammen med udlændingelovens § 44 a, stk. 1, hvilke oplysninger Udlændingestyrelsen meddeler den integrationsansvarlige kommune i forbindelse med, at der gives opholdtilladelse til en udlænding, og hvilke oplysninger Udlændingestyrelsen herudover kan videregive til kommunen, når oplysningerne må antages at være af væsentlig betydning for kommunens varetagelse af integrationsansvaret.

Når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, hvor en flygtning skal bo i integrationsperioden, orienterer styrelsen den pågældende kommune. I den forbindelse kan styrelsen uden samtykke videregive følgende oplysninger til kommunen:

  • Navn
  • Personlige data
  • Opholdsgrundlag

Hvis flygtningen giver tilladelse til det, kan Udlændingestyrelsen desuden videregive andre oplysninger om den pågældende til den integrationsansvarlige kommune, herunder om flygtningens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. integrationslovens § 51, stk. 2, 1. pkt. Det er en betingelse for videregivelsen af oplysningerne, at det må antages, at oplysningerne har væsentlig betydning for kommunens varetagelse af integrationsansvaret. Efter integrationslovens § 51, stk. 2, 2. pkt., kan oplysningerne videregives uden samtykke, hvis dette ikke opnås. Hvis der er tale om oplysninger om den pågældendes rent private forhold, kan videregivelse alene ske i overensstemmelse med reglerne i persondataloven og forvaltningslovens § 28. 

Læs nærmere i integrationslovens kapitel 10, § 51 her

Videregivelse af oplysninger fra flygtningens kontrakt med asylcentret

Asylcentret skal indgå kontrakter med alle beboere over 18 år om undervisning og aktivering, mens de bor på centret. Asylcentret kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra denne kontrakt til Udlændingestyrelsen og kommunen, jf. udlændingelovens § 44 b.

Asylcentret skal videregive oplysningerne til kommunen, så snart de ved, at en beboer er blevet henvist til en bopælskommune.

Børn og underretningspligt

Om underretning i forbindelse med flytning mellem kommuner (mellemkommunal underretning)

Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år (eller vordende forældre) flytter fra én kommune til en anden, og fraflytningskommunen mener, at børn i familien eller de vordende forældre har behov for særlig støtte (af hensyn til barnets eventuelle behov for støtte efter fødslen) skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen. Fraflytningskommunen skal i forbindelse med underretning oversende nødvendigt sagsmateriale til familiens nye kommune, som beskrevet i servicelovens § 152. Materialet skal indeholde en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget.

Underretningspligt ifølge serviceloven (Asylcentrets forpligtigelse)

For personale på asylcentre gælder den skærpede underretningspligt, som beskrevet i servicelovens § 153.

Den skærpede underretningspligt betyder, at personer der udøver offentlig tjeneste eller hverv skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får kendskab til, eller har grund til at antage, at et barn under 18 år har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb. Dette gælder også, hvis et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte.

Den skærpede underretningspligt for personale på asylcentre gælder også i situationer, hvor børn flytter fra asylcentret, for at blive bosat i en kommune. Asylcentret kan i forbindelse med dette videregive oplysninger, som måtte være relevante for barnets eller den unges støttebehov, til den pågældende kommune.

I forhold til kravene om underretningspligt i servicelovens §§ 152 og 153 er der ikke krav om samtykke. Læs bestemmelserne her.

 

Opdateret 26.06.2014