Spørgsmål og svar

Tilbyder asylcentre danskundervisning?
Læs
Luk

Ja. Asylcentre skal som hovedregel tilbyde alle asylmodtagere over 18 år undervisning i dansk

  • Sprog
  • Kultur
  • Samfundsforhold

Undervisningen i asylcentret kaldes for fremrykket danskundervisning. Den fremrykkede undervisning skal sikre, at ventetiden til, at en flygtning kan flytte til bopælskommunen, bruges konstruktivt. Undervisningen skal på den måde bane vejen for en bedre og hurtigere integration i kommunen.

 

Hvem melder flygtninge, der har fået opholdstilladelse af Justitsministeriet eller Flygtningenævnet, til fremrykket danskundervisning?
Læs
Luk

Det er den integrationsansvarlige kommune, der som hovedreglen har ansvaret for at tilmelde flygtninge til danskundervisning, så undervisningen kan begynde i center regi. I nogle tilfælde bliver asylmodtagere ikke visiteret til en bopælskommune samtidig med, at de får opholdstilladelse. Det er eksempelvis tilfældet, når en flygtning får humanitær opholdstilladelse af Justitsministeriet. I de tilfælde går der et stykke tid, inden flygtningen får at vide hvilken kommune, han eller hun skal bo i. I den situation er det asylcentrets ansvar foreløbigt at visitere flygtningen til fremrykket danskundervisning.

Læs vejledning om visitation til danskuddannelse her.

Hvorfor bør kommunen sende velkomstmaterialer til flygtninge?
Læs
Luk

Det er vigtigt for, at den nye borger føler sig velkommen i kommunen helt fra begyndelsen. At borgeren bliver budt velkommen og får mulighed for at forberede sig på modtagelsen har stor betydning for det.

Hvad gør kommunen, hvis en flygtning mod forventning ikke dukker op som aftalt?
Læs
Luk

Ring til asylcentret eller til flygtningen selv. De fleste flygtninge har en mobiltelefon, så det er en god ide at sørge for at udveksle telefonnumre.

Hvilke krav skal en bolig opfylde?
Læs
Luk

Integrationsloven indeholder ikke særlige krav til de boliger, som kommunerne henviser flygtninge til. Eneste krav er at boligen skal være en lovlig bolig ifølge byggelovgivningen, planlovgivningen og anden lovgivning.

Kommuner må ikke anvise flygtninge til boliger i de mest udsatte boligområder i kommunen.

Hvor længe må en flygtning bo i en midlertidig bolig?
Læs
Luk

Tidligere skulle kommuner anvise en passende bolig inden tre måneder. I dag er der ikke længere fastsat grænser for, hvor længe en flygtning kan bo i en midlertidig bolig.

Kommunen er dog forpligtet på hurtigst muligt at finde en permanent bolig. Gør en kommune ikke nok for det, kan Udlændingestyrelsen ifølge integrationsloven købe eller leje en bolig til flygtningen for kommunens regning. Se integrationslovens § 15.

Boliganvisninger skal ske ud fra en vurdering af den enkelte flygtnings behov. Disse behov skal sammenholdes med andre boligsøgendes behov. Kommunerne skal tage højde for, om en flygtning har eksempelvis psykosociale problemer. Tilsvarende skal der tages særligt hensyn til familier med børn.

Hvad betyder det for boligplaceringen, at en flygtning allerede bor i den kommune, som han eller hun bliver henvist til?
Læs
Luk

Hvis flygtningen er indkvarteret privat i den kommune, som han eller hun bliver henvist til, kan vedkommende blive boende. Det er kommunens ansvar at afklare, om personen ønsker det.

Hvis flygtningen bor i et asylcenter og bliver henvist til den kommune, hvori centret ligger, skal han eller hun alligevel flytte fra centret. Det er modtagerkommunens ansvar hurtigst muligt at finde en passende permanent bolig til vedkommende.

Må kommuner henvise flygtninge til kollegier?
Læs
Luk

Kommunen skal anvise en permanent bolig til henviste flygtninge. Kommunen må derfor kun som en midlertidig løsning anvise en flygtning til at bo på et kollegium.

Hvordan får kommuner refunderet lejeudgifter til boliger, der stilles til rådighed for flygtninge?
Læs
Luk

Det sker på samme måde, som når kommuner i øvrigt får refunderet udgifter fra staten.

Hvor længe kan en kommune få refunderet lejeudgifter af staten?
Læs
Luk

Der er ikke fastsat nogen grænse for, hvor længe en kommune kan få dækket lejetab til boliger, der stilles til rådighed til flygtninge. Efter Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds opfattelse skal kommunerne dog sikre, at de udgifter, som staten skal refundere, begrænses til det nødvendige efter omstændighederne. Det følger af det såkaldte tabsbegrænsningsprincip.

Kan kommuner få refusion for udgifter til familiekonsulenter, som benyttes efter servicelovens § 11 i den forebyggende indsats for flygtningefamilier?
Læs
Luk

Kommunerne har mulighed for, at få fuld refusion ved benyttelse af en familiekonsulent i de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen. 

Det er en god idé at vurdere i hvert enkelt tilfælde, om der er behov for at tilknytte en familiekonsulent, og at konsulenten ophører med at være tilknyttet familien, så snart der ikke længere er behov. 

Kan en kommune få refusion for selve integrationsopgaven?
Læs
Luk

Nej. Den integrationsansvarlige kommune skal som udgangspunkt selv dække udgifterne.  Det følger af integrationslovens § 45, stk. 1. Flytter en udlænding til en anden kommune, vil udgifterne til integration skulle dækkes af denne kommune.

Skal den samme forvaltning være ansvarlig for koordinering gennem hele integrationsperioden?
Læs
Luk

Den koordinerende forvaltning kan udpeges ud fra den enkelte flygtnings behov. Det betyder, at koordineringsansvaret kan flytte fra én forvaltning til en anden i løbet af integrationsperioden, hvis behovene ændrer sig. Har en udlænding eksempelvis et udtalt behov for socialstøtte, kan socialforvaltningen starte med have det koordinerende ansvar. Mindskes behovet for støtte i løbet af integrationsperioden, kan det koordinerende ansvar eksempelvis flyttes til beskæftigelsesforvaltningen.

Hvor kan kommuner få hjælp til at udarbejde en plan for modtagelse af flygtninge?
Læs
Luk

Publikationen Den god modtagelse af flygtninge i kommunerne indeholder konkret hjælp til kommunerne. Hent publikationen her.

Kan en flygtning flytte til en anden kommune, end den Udlændingestyrelsen har henvist den pågældende til?
Læs
Luk

Der er ikke noget i integrationsloven, der forhindrer, at flygtninge kan flytte fra den kommune, som Udlændingestyrelsen har henvist dem til. Men det kan få konsekvenser for flygtningens adgang til tilbud om integrationsindsats, en anvist bolig efter reglerne i integrationsloven, kontanthjælp samt tidspunktet for, hvornår han/hun kan få permanent opholdstilladelse.

Læs mere om flygtninges mulighed for at flytte til andre kommuner under fanen Hvad siger loven? under overskriften "Fraflytning fra tildelt kommune" her.

Hvor lang tid har kommunen til at udpege en koordineringsansvarlig forvaltning?
Læs
Luk

Den enkelte udlændinge skal have tilbud om at få udarbejdet en integrationsplan senest tre måneder efter ankomst til kommunen. Den koordineringsansvarlige forvaltning skal udpeges således, at det kan angives, hvilken forvaltning der har koordineringsansvaret, når integrationsplanen udarbejdes.

Hvorfor er modtageplaner centrale?
Læs
Luk

En vellykket modtagelse af flygtninge kræver et velstruktureret samarbejde mellem de involverede forvaltninger i kommunen. Det anbefales derfor, at kommunen laver en fast modtageplan, der trin for trin beskriver hvem i kommunen, der er ansvarlige for hvilke opgaver. Modtageplanen bidrager altså til klare arbejdsgange og risikoen for at overse noget begrænses.

Modtageplanen skal løbende evalueres og tilpasses, så den passer til kommunens aktuelle situation og lovgivningen på området.

Vejle Kommune har udarbejdet en håndbog til fagfolk i kommunen som arbejder med Integration. Håndbogen beskriver alle arbejdsgange og procedurer omkring en god modtagelse af nye flygtninge. Du kan få adgang til håndbogen her.

Kan kommunens afgørelse om anvisning af en bolig påklages?
Læs
Luk

Ja. Kommunens konkrete afgørelser om anvisning af en bolig truffet i medfør af kapitel 3 i integrationsloven kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. integrationsloven § 53, stk. 2.

 

Opdateret 26.06.2014