Kommune

I følgende afsnit kan der læses om modtageforløb i modtagerkommunen, integrationsplanlægningen, praktiske foranstaltninger i forbindelse med overgangen fra asylcenter til modtagerkommunen samt etableringen i den tildelte bolig.

Kommunens integrationsindsats starter allerede inden, flygtningen er ankommet til kommunen. Her tænkes på planlægningen af integrationsindsatsen og den praktiske forberedelse af eksempelvis boligplacering. Der bør endvidere afholdes en overgivelsessamtale mellem en medarbejder fra kommunen, den nye flygtning og asyloperatøren inden flytningen.  

Det er vigtigt, at kommunen får koordineret praktiske spørgsmål med asylcentret i god tid inden overdragelsen. Det kan for eksempel handle om transport fra centret til kommunen eller udlevering af udstyr. I den forbindelse er det godt at være opmærksom på, at transporten af ejendele kan være forskudt fra flygtningens ankomst.

Plan for modtageforløb i kommunen

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor modtageindsatsen er forankret. Arbejdet går typisk på tværs af forvaltninger og afdelinger, og det involverer ofte eksterne samarbejdspartnere. Det er derfor en god idé at inddrage relevante medarbejdere på tværs af fagområder og organisatoriske skel, når kommunen skal lave en plan for modtagelse af flygtninge. Erfaringerne viser, at et stærkt tværsektorielt samarbejde har stor betydning for modtagelsen.

Pr. 1. juli 2013 trådte en lovændring af integrationsloven i kraft, hvilket betyder, at kommunen skal udpege en koordineringsansvarlig forvaltning for alle flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Den koordineringsansvarlige forvaltning skal sikre overblik og sammenhæng i de mål og indsatser, der fastsættes af de enkelte forvaltninger i forhold til den samlede familie.

Lovændringen indeholder desuden et krav om, at kommunen skal tilbyde nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge en helheds- og familieorienteret integrationsplan samt en helbredsmæssig vurdering hos lægen.  

Under fanen integrationsindsatser kan du læse mere om den koordinerende forvaltning, integrationskontrakt, integrationsprogram, integrationsplan og den helbredsmæssige vurdering.

Modtageplanen

Det kan ofte være svært at forene de enkelte afdelingers arbejde i én samlet kommunal integrationsindsats. I flere kommuner vælger den integrationsansvarlige forvaltning derfor at involvere andre relevante forvaltninger og afdelinger i udarbejdelsen af modtageplaner. Det kan for eksempel være jobcenter, familieafdeling og ydelseskontor.

En vellykket modtagelse af flygtninge forudsætter et godt struktureret samarbejde mellem de involverede forvaltninger i kommunen. Flere kommuner har lavet modtageplaner, der trin for trin beskriver, hvem i kommunen, der er ansvarlige for de enkelte opgaver. Modtageplanen kan eksempelvis tydeliggøre, hvilke opgaver jobcentret er ansvarlig for før og efter modtagelsen. Den kan tilsvarende sikre, at ydelsesservice har de nødvendige bevillinger på plads, når den nye borger ankommer til kommunen. 

Vejle Kommune har udarbejdet en håndbog til fagfolk i kommunen, som arbejder med integration. Håndbogen beskriver alle arbejdsgange og procedurer omkring en god modtagelse af nye flygtninge. Du kan få adgang til håndbogen her.

Se et eksempelt på en konkret ugeplanlægning for modtagelse af en ny borger i Vordingborg Kommune her.


Som supplement til modtageplanen laver flere kommuner tjeklister over:

  • Emner der skal gennemgås ved samtaler med nyankomne flygtninge
  • Praktiske opgaver, der skal løses i forbindelse med modtagelsen

Tjeklisterne begrænser risikoen for, at kommunen overser noget i modtageprocessen.

Se eksempel på tjekliste til modtagelse af flygtninge her.

Modtagesamtalen

Flygtninge inviteres til en modtagesamtale hurtigst muligt efter, at de er flyttet til kommunen.

Til samtalen orienterer sagsbehandleren blandt andet flygtningen om:

  • Betingelserne for at modtage kontanthjælp
  • Integrationsplan
  • Helbredsvurdering
  • Integrationskontrakten
  • Boligplacering
  • Danskundervisning


For at komme omkring alt er det en fordel, hvis sagsbehandleren tager udgangspunkt i en fast tjekliste. I nogle tilfælde er det desuden vigtigt, at der er en tolk tilstede, så flygtningen får det fulde udbytte af samtalen.

Anbefalinger til kommunen

- Hent selv den nye borger på asylcentret, hvis det er muligt

Det er en god idé, at en medarbejder fra kommunen henter flygtningen på asylcentret, hvis det er muligt. Det kan bidrage til, at flygtningen føler sig velkommen i kommunen fra første dag.

Lav altid klare aftaler om afhentning eller transport af personer og ejendele fra center. Sørg for at udveksle telefonnumre, så I kan ringe til hinanden, hvis noget ikke går som forventet. De fleste flygtninge har en mobiltelefon.

- Send en plan for den første tid i kommunen til den nye borger

Sørg for at den eller de nye borgere før ankomsten ved præcist, hvad der skal ske i de første dage i kommunen. Det giver tryghed.

- Hold modtagesamtale med flygtningen hurtigst muligt

Modtagesamtalen giver mulighed for at afstemme forventninger til den nyankomnes muligheder og fremtidsplaner i kommunen. Samtidig giver den mulighed for at give en grundig introduktion til den nye situation herunder den fremtidige økonomi. Det anbefales, at kommunen holder modtagesamtalen hurtigst muligt efter, at flygtningen er kommet til kommunen.

- Overvej om der er behov for en tolk

Det er vigtigt, at kommunen sikrer, at flygningen forstår, hvad der foregår. Særligt i den første tid og ved ankomsten er det vigtigt at benytte en tolk, hvis kommunen skønner, at det er nødvendigt. 

Læs mere om tolkning i integrationsindsatsen her.

- Tjekliste til modtagesamtaler mellem kommune og flygtning

  1. Orienter flygtningen om de ansattes tavshedspligt - herunder tolkens tavshedspligt og rolle
  2. Gennemgå, udfyld og underskriv alle skemaer. Udlever kopier af alle dokumenter – hvis muligt på flygtningens sprog
  3. Orienter flygtningen om betingelserne for at modtage introduktionsydelse. Forklar i den forbindelse, hvad det vil sige at stå til rådighed for arbejdsmarkedet
  4. Orienter om integrationsplanen
  5. Orienter om integrationskontrakten
  6. Orienter om tilbuddet om en helbredsmæssigvurdering
  7. Informer om sygesikring og sygesikringskort. Hvad gør man eksempelvis, hvis man mister sit sygesikringskort? Koster det noget at få et nyt? Etc.
  8. Orienter om cpr-nummer og lægevalg
  9. Orienter om de økonomiske regler ved tandlægebesøg, psykologbesøg og køb af medicin.
  10. Orienter om, at man altid skal bære id-kort og opholdskort. Det tager ca. 4-6 måneder, før en flygtning får sit opholdskort.


Bolig i modtagerkommunen

Etablering i boligen 

Nyankomne flygtninge kan have behov for støtte til etablering af et hjem.

Kommunen kan hjælpe flygtninge økonomisk med at etablere sig i deres første bolig. Kommunen kan eksempelvis hjælpe med at købe køkkenudstyr, møbler eller andet inventar.

Det kan også være hjælp til ophæng af lamper eller gardiner eller til elektriske installationer. Det er her vigtigt at tage udgangspunkt i den konkrete situation, så man samtidig kan styrke og understøtte det personlige ansvar for egen integration.

Hjælpen afhænger af den enkelte flygtnings og dennes families situation. Det spiller også ind, om flygtningen har boet på et asylcenter, eller der er tale om en kvoteflygtning, der kommer direkte fra en flygtningelejr.

De fleste kommuner har aftaler med lokale forretninger om levering af udstyrspakker til flygtninge. Pakkerne kan for eksempel indeholde køkkenudstyr og sengetøj. Det varierer meget, om de boliger som flygtninge henvises til er møblerede, eller om møbler købes sammen med de nyankomne flygtninge.

I forhold til bolig; 

  • Kan kommunen låne nyankomne flygtninge penge til betaling af boligindskud.
  • Skal kommunen stille en fraflytningsgaranti til udlejer.
  • Får kommunen refunderet udgifter til lejetab.


Se mere under "Hvad siger loven?"

Ved indflytning i boligen

Når en kommune ved, hvilke flygtninge den skal modtage, kan den gå i gang med at tildele boliger.

Læs mere om mangler ved boligen og indflytningsrapporten her.

Type af bolig

Der er ingen regler for, om boligen, som en flygtning henvises til, skal være en kommunal, almen eller privat bolig. Men retten til boligen må ikke være tidsbegrænset. Der skal altså være tale om en regulær lejeaftale.

Krav om permanent bolig

Hvis en kommune ikke kan anvise en permanent bolig med det samme, kan den henvise flygtninge til en midlertidig bolig. Kommunen er dog forpligtet på hurtigst muligt at finde en permanent bolig. Det vil sige en bolig, hvor flygtningen kan blive boende - også efter at den 3-årige integrationsperiode er udløbet.

Kommuner må som udgangspunkt ikke henvise flygtninge til kollegier eller andre former for ungdomsboliger, da de kun betragtes som midlertidige boliger. Men en kommune kan godt henvise en flygtning til at bo på et kollegium i en begrænset periode, hvis den ikke kan finde en permanent bolig med det samme. Kommunen er dog fortsat forpligtet på at tilbyde flygtningen en permanent bolig.

Hvis en kommune ikke gør nok for at finde en permanent bolig til en flygtning, kan Udlændingestyrelsen købe, indrette eller leje en bolig til flygtningen for kommunens regning, jf. integrationslovens § 15.

Klagemulighed

En flygtning kan klage til Ankestyrelsen over en bolig, som kommunen har anvist. Dette kan ske efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. integrationslovens § 53, stk. 2.  

Opkrævning af husleje for en midlertidig bolig

Bekendtgørelsen om betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder regulerer, hvor meget en kommune kan opkræve i husleje af en flygtning, der er placeret i en midlertidig bolig.

Læs hvor meget kommuner kan opkræve i husleje af flygtninge, der er henvist til en midlertidig bolig her.

Ansvaret for en række sociale ydelser

På flygtningeområdet har Udbetaling Danmarks overtagelse af ansvaret for en række sociale ydelser betydning i forhold til:

  • Barseldagpenge
  • Familieydelser
  • Boligstøtte - boligsikring/boligydelse 
  • Beregning og udbetaling af førtidspension (tilkendelsen ligger fortsat hos kommunen)
  • Folkepension

Oplysninger om Udbetaling Danmarks ydelser findes på hjemmesiden borger.dk, hvor borgeren også kan søge om Udbetaling Danmarks ydelser.

Borgere skal som udgangspunkt kontakte Udbetaling Danmark, hvis der er behov for vejledning.

Borgere, som henvender sig til kommunen om disse ydelser, vil blive henvist til at bruge Udbetaling Danmarks digitale selvbetjeningsløsninger på www.borger.dk. Borgere, der ikke har netadgang, kan benytte computere i borgerservicecentret. Kommunen er forpligtet til at hjælpe borgere, der har brug for digital vejledning og hjælp til selvbetjeningsløsninger på områder, der er flyttet til Udbetaling Danmark.

Kommunen har ansvar for at give grundig hjælp til borgere, der ønsker eller allerede modtager kontante ydelser og tilskud på Udbetalings Danmarks område, og som har brug for hjælp i den forbindelse. Det kan for eksempel være flygtninge, der endnu ikke har danskkundskaber til at forstå skemaer og vejledninger. Kommunen skal:

  • Hjælpe med at udfylde og indgive ansøgninger til Udbetaling Danmark.
  • Sørge for at borgeren i øvrigt kan medvirke i sagsbehandlingen.
  • Varetage kontakten til Udbetaling Danmark. 

Der er oprettet en såkaldt KVIK-linje til Udbetaling Danmark, hvor den kommunale sagsbehandler hurtigt kan få hjælp.

Det er fortsat kommunens pligt at give borgeren en bred helhedsorienteret vejledning om ydelser på det sociale område, herunder om ydelser hos Udbetaling Danmark. Spørgsmål om borgerens aktuelle sag og mere detaljerede spørgsmål, skal dog besvares af Udbetaling Danmark.

Læs nærmere i Udbetaling Danmark-loven her.   

Opdateret 14.10.2014