Hvad siger loven?

Kommunernes ansvar for flygtninge er hovedsageligt reguleret i integrationsloven og de tilhørende bestemmelser. I dem udstikkes de overordnede rammer for kommunernes integrationsindsats, men det er i høj grad overladt til kommunerne selv at tilrettelægge deres indsats. De første tre år er flygtninge omfattet af et integrationsprogram, der skal sikre, at de bliver godt integreret i landet.

Kommunerne overtog i 1999 ansvaret for integrationsindsatsen for nyankomne flygtninge fra Dansk Flygtningehjælp. Indsatsen rummer en bred målgruppe, der blandt andet består af:

  • Flygtninge, der får opholdstilladelse efter at have søgt om asyl.
  • Kvoteflygtninge, der kommer direkte til landet fra flygtningelejre i udlandet.
  • Udlændinge, der får opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring.

Integrationslovens formålsbestemmelse

De centrale mål for integrationen er at sikre udlændinges:

  • Deltagelse i samfundslivet.
  • Selvforsørgelse gennem beskæftigelse.
  • Forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier.

Folketinget har den 3. juni 2016 vedtaget lovforslag L 189 om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.).

Anvisning af permanent bolig

Efter integrationslovens § 4, stk. 1, har kommunalbestyrelsen bl.a. ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune.

Med lovændringen af 3. juni 2016 er boliganvisningsforpligtelsen i medfør af integrationslovens § 12, stk. 1, ændret, således at kommunalbestyrelsen fremover har pligt til at anvise en bolig til en flygtning, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter § 10, når det er muligt, i stedet for i dag snarest muligt. Ændringen har til hensigt at tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til at anvise en bolig inden for en bestemt frist.

Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunalbestyrelsen fortsat anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted, jf. § 12, stk. 6.

 

Kommunen kan låne nyankomne flygtninge penge til betaling af boligindskud

Kommunen skal som hovedregel give flygtninge et såkaldt pligtlån til betaling af indskud m.v. til bolig.

Normalt kan kommuner kun give pligtlån til indskud i almene boliger og ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, jf. boligstøtteloven § 66-69. Når en flygtning søger om pligtlån, er låneadgangen imidlertid udvidet, så den også omfatter privat udlejningsbyggeri.

Ansøgning om boligstøtte efter de særlige regler skal sendes til kommunen inden for de første 3 år efter, at flygtningen har fået opholdstilladelse.

Hvis en kommune ikke er forpligtet på at yde en flygtning et lån til indskud, kan den frivilligt beslutte at gøre det. Det skal dog ske efter faste retningslinjer, der sikrer ligebehandling.

Får kommunen ikke de udlånte penge tilbage af flygtningen, refunderes hele beløbet af staten.

Læs nærmere om reglerne om pligtlån i boligstøttelovens kapitel 12. 

Kommunen skal stille en fraflytningsgaranti til udlejer

Den integrationsansvarlige kommune skal garantere over for udlejere, at en bolig bliver sat i stand, når en flygtning flytter ud, jf. boligstøttelovens § 70. Rent praktisk skal udlejeren sende en ansøgning til kommunen om garanti, når flygtningen er flyttet ind.

Se mere om boligen, herunder om fejl og mangler i afsnittet herom under tema modtagelse/kommune.

Kommunens eventuelle udgifter til istandsættelse, når en flygtning flytter fra et lejemål, refunderes fuldt ud af staten.

Kommuner får refunderet udgifter til lejetab

Kommuner indgår typisk aftaler med udlejere om at have råderet over et antal boliger til nyankomne flygtninge. Kommunen skal betale husleje fra den dato, hvorfra boligen står til rådighed, til den bliver udlejet, jf. boligstøttelovens § 71.

Har en kommune eksempelvis råderetten over en bolig fra 1. februar, og bliver boligen først lejet ud pr. 1. maj, så skal kommunen betale huslejen for februar, marts og april måned. Kommunen får refunderet hele denne udgift af staten for den leje, der betales for et lejemål fra lejemålet er til rådighed og til udlejning sker. Der findes en tilsvarende refusionsordning for boliger, der ejes af en kommune.

Der er ikke fastsat en grænse for hvor længe en kommune kan opnå refusion til lejebetaling. Efter Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets opfattelse skal kommunerne dog sikre, at de udgifter, som staten skal refundere, begrænses til det nødvendige efter omstændighederne. Det følger af det såkaldte tabsbegrænsningsprincip.

Hjælp til etablering 

Kommunen kan yde hjælp i særlige tilfælde til udlændinge omfattet af integrationsloven. Reglerne fremgår af integrationslovens kapitel 6.

Det gælder fx hjælp til etablering til nyankomne flygtninge, når de flytter fra asylcenter eller direkte fra flygtningelejr til den kommune, som de er boligplaceret i, jf. integrationslovens § 35. Hjælpens indhold og størrelse afhænger af den enkelte flygtnings situation (behov og mulighed for selv at dække udgiften). Kommunen skal derfor i hvert enkelt tilfælde konkret vurdere den pågældende flygtnings behov for hjælp. Staten refunderer 50 procent af kommunens udgifter til etableringshjælp.

Læs mere i integrationslovens kapitel 6.

Økonomiske tilskud 

Reglerne om finansiering og administration findes i integrationslovens kapitel 9.

Grundtilskud

Kommunerne har hidtil modtaget et månedligt grundtilskud i den treårige introduktionsperiode for hver udlænding omfattet af integrationsprogrammet, jf. integrationslovens § 45, stk. 3.

Med den nye bestemmelse i integrationslovens § 45, stk. 3, gennemføres en midlertidig forhøjelse af grundtilskuddet i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018 midlertidigt til 3.960 kr. for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge svarende til en forhøjelse på 50 pct. For familiesammenførte til andre videreføres det gældende grundtilskud uændret.

Tilskuddet skal dække kommunens generelle udgifter til integration. Det er eksempelvis udgifter til:

  • Indkvartering
  • Tolkebistand
  • Information, vejledning og rådgivning m.v.
  • Danskuddannelse
  • Tilbud i forbindelse med integrationsprogrammer og introduktionsforløb

Staten giver i 2016 og 2017 en refusion på 50 % inden for et årligt rådighedsbeløb pr. helårsperson, der deltager i aktivitetstilbud og/eller danskuddannelse.  Rådighedsbeløbet opgøres til 24.000 kr. pr. år gange antallet af udlændinge, kommunalbestyrelsen i løbet af året har midlertidigt indkvarteret, jf. § 12, stk. 6. Antallet af udlændinge opgøres som helårspersoner.

Resultattilskud

For at motivere kommunerne til at gøre en ekstra indsats for at få udlændinge i arbejde m.v., rummer integrationsloven en række regler om resultattilskud, jf. integrationslovens § 45. Eksempelvis kan kommunerne hjemtage følgende:

  • 49.118 kr., når en udlænding, som er omfattet af det treårige integrationsprogram, kommer i ordinær beskæftigelse/uddannelse i 6 måneder. Den periode, hvor kommunen kan opnå et resultattilskud for en udlænding, der kommer i beskæftigelse eller uddannelse, er udvidet fra tre til fem år.
  • 32.000 kr. når en udlænding består danskprøven inden for det treårige program, jf. 45, stk. 8, nr. 3 og 4.

Fraflytning fra tildelt kommune 

Der er ikke noget i integrationsloven, der forhindrer, at flygtninge kan flytte fra den kommune, som Udlændingestyrelsen har henvist dem til. Men hvis den nye kommune ikke ønsker at overtage integrationsindsatsen, kan det få konsekvenser for flygtningens adgang til tilbud om integrationsindsats, en anvist bolig efter reglerne i integrationsloven, kontanthjælp samt tidspunktet for, hvornår han/hun kan få permanent opholdstilladelse.

Hvis en flygtning vælger at flytte til en anden kommune, skal den nye kommune registrere vedkommende som tilflyttet i folkeregistret.

Hvis en flygtning flytter til en anden kommune end den, den pågældende først er blevet boligplaceret i, skal tilflytningskommunen beslutte, om man vil overtage integrationsansvaret for flygtningen, jf. integrationslovens § 18, stk. 1.

En kommune kan altid vælge at overtage integrationsansvaret, og i nogle tilfælde vil tilflytningskommunen også være forpligtet til det. Det gælder, hvis flytningen er af væsentlig betydning for flygtningens integrationsforløb eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor Et sådant forhold antages i praksis fx at kunne være den omstændighed, at en flygtning har fået job i en anden kommune end den kommune, hvor den pågældende er blevet boligplaceret i.

Med lovændringen slås det fast, at kommunen skal overtage integrationsansvaret, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle har fået ordinær beskæftigelse i kommunen, og flytningen er nødvendig for at kunne varetage arbejdet, jf. integrationslovens § 18, stk. 2.

Det bemærkes, at overtagelse af integrationsansvaret indebærer, at tilflytningskommunen samtidig overtager det økonomiske ansvar for udlændingen. Det indebærer bl.a., at det månedlige grundtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 3, udbetales til tilflytningskommunen.

Opdateret 20.01.2017