Du er her: Forside > Modtagelse > Modtagelse > Eksempler og anbefalinger

Eksempler og anbefalinger

Modtagelsen af flygtninge er centralt for en god integration. Her er konkrete eksempler på og anbefalinger til, hvordan udfordringer med modtagelsen af nyankomne flygtninge kan løses.

Den gode modtagelse kræver, at kommunen er opmærksom på, at mennesker har forskellige muligheder og behov. Erfaringen er dog samtidig, at kommunerne med fordel kan lave en fast modtageplan, der tilpasses til den konkrete situation.

Modtageindsatsen er forskelligt forankret i kommunerne og detaljeringsgraden i beskrivelserne varierer meget. Et fællestræk er dog, at kommunernes modtageplaner er udviklet i et tværfagligt samarbejde mellem forvaltninger og øvrige samarbejdspartnere. En anden fællesnævner er, at planerne løbende bliver evalueret og justeret, så de passer til den aktuelle situation i kommunen og til lovgivningen. Snarere end et statisk dokument er der altså tale om et levende værktøj, der løbende tilpasses og forfines.

Den gode modtagelse fordres samtidig gennem et godt samarbejde mellem asylcenter og modtagerkommunen.

Vil du vide mere om asylcentrenes opgaver, kan du med fordel læse mere på Røde Kors hjemmeside her, eller på det kommunalt ledede asylcenter Hanstholm her.

 

En samarbejdende og koordineret modtageindsats 

Det betaler sig at arbejde med at visualisere modtageprocessen. Det giver overblik over:

  • Hvilke opgaver, der skal løses.
  • Hvilke afdelinger, der løser opgaverne.
  • Hvordan opgaver hænger sammen.
  • Hvornår opgaverne skal løses.

Derudover har flere kommuner gode erfaringer med at benytte tjeklister til møder og samtaler.

Det anbefales derfor, at kommunerne:

  • Udarbejder en plan for modtagelse af flygtninge og indvandrere.
  • Anskueliggør, hvem der er ansvarlig for de forskellige dele af modtageprocessen.
  • Udarbejder tjeklister, som kan tilpasses den enkelte nyankomne.
  • Udarbejder beredskabsprocedure, der angiver, hvem der gør hvad, når Udlændingestyrelsen visiterer en flygtning til   kommunen.

En række kommuner har allerede lavet modtageplaner. Det kan eksempelvis være en overordnet plan for den generelle modtageindsats eller specifikke planer for bestemte grupper. Nogle kommuner har eksempelvis en specifik plan for modtagelse af kvoteflygtninge, der typisk kommer til Danmark direkte fra flygtningelejre administreret af FN.

Ringkøbing-Skjern Kommunes modtageplan kan læses her.

Roskilde Kommunes arbejdsprocedure ved modtagelsen af nye borgere kan læses her.

Mariager Kommunes beskrivelse af workflow ved modtagelse kan læses her.

Flere eksempler på workflow og arbejdsprocedure for modtagelse kan læses under fanen Kommune.

Få yderligere information om kommuners modtageplaner

Du er velkommen til at kontakte kommunale medarbejdere fra forskellige kommuner, hvis du har spørgsmål til deres arbejde med modtageplaner. Listen er tilgængelig her. 

Om tværfaglig koordinering

Nyankomne flygtninge har typisk kontakt til flere forvaltninger i kommunen. Borgeren kan eksempelvis have:

  • En sagsbehandler, der følger op på en social indsats.
  • En sagsbehandler fra den beskæftigelsesrettede indsats.
  • En sagsbehandler, der følger op på indsatser over for familiens børn.

Kommunen kan med fordel organisere integrationsindsatsen, så det bliver naturligt for medarbejderne at samarbejde på tværs af forvaltningsområder.

En tværfaglig integrationsindsats kan organiseres på mange måder afhængigt af kommunens størrelse og gruppen af udlændinge.

Læs rapport om forskellige måder kommuner kan organisere integrationsindsatsen her.

Læs om systematiske modtageindsatser i publikationen Den gode modtagelse

Et eksempel på tværgående samarbejdsaftaler om modtagelse af flygtninge

Frederiksberg Kommune har lavet en intern samarbejdsaftale, der skal sikre en effektiv og helhedsorienteret integrationsindsats i kommunen. Aftalen indeholder klare retningslinjer for arbejdsgange. Aftalen revideres løbende og evalueres på halvårlige møder med de relevante aktører

Læs samarbejdsaftale om modtagelse af flygtninge i Frederiksberg Kommune her.

Tilgængelighed - en god grobund for en vellykket integration

Der er en række faktorer udover danskkundskaber og deltagelse på arbejdsmarkedet, der bidrager til en vellykket integration. Aktiv deltagelse i lokalsamfundet har eksempelvis stor betydning for integrationen. Frivillige aktører spiller derfor en vigtig rolle i integrationsindsatsen.

Adgangen til offentlige institutioner har derfor også betydning for integrationen. Helt konkret er det eksempelvis vigtigt, at udlændinge har adgang til velfungerende kollektiv trafik, så de let kan komme til og fra danskuddannelse, uddannelse, beskæftigelsestilbud og andet.

En anbefaling om at benytte netværksfamilier og -personer

Røde Kors har et netværksprogram, hvor frivillige fungerer som enten netværksfamilie eller – personer. Netværksfamilier og - personer giver hjælp i hverdagen og nogen at snakke med om de spørgsmål, som opstår, når man som ny i Danmark skal begå sig i et nyt samfund og nye sammenhænge.

Netværksordningen har mange former. I nogle tilfælde er det hele familier, der er med i det frivillige arbejder, og andre gange er det enkeltpersoner, der har en relation til en flygtning. På samme vis er det i nogle tilfælde en hel flygtningefamilie, der er med i ordningen, og andre gange er det en enlig flygtning.

De frivillige er først og fremmest med til at give støtte, vejledning og nærvær. Arbejdet kan bestå af praktiske ting som at fortælle om en boligs faciliteter, vejlede om indkøb og transport, vise og fortælle om lokalmiljøet, hjælpe med at oversætte og forstå breve mv. Andre opgaver kan være at gå med til lægen eller deltage i møder med kommunen. Men det kan også være, at opgaven løses bedst over en kop kaffe en gang om ugen.

Opdateret 26.06.2014