Du er her: Forside > Integrationsindsatser > Integrationsplan og integrationsprogram > Spørgsmål og svar > Hvad er sammenhængen mellem integrationsplanen og integrationskontrakten?

Hvad er sammenhængen mellem integrationsplanen og integrationskontrakten?

Integrationsplanen skal bl.a. indeholde oplysninger om fastsatte mål og indsatser i forhold til at lære dansk og opnå beskæftigelse som led i et integrationsprogram. For en udlænding over 18 år vil disse oplysninger i de fleste tilfælde fremgå af en integrationskontrakt. Integrationskontraktens oplysninger om mål og indsatser i forhold til dansk og beskæftigelse vil derfor indgå som en del af den overordnede integrationsplan. Planen supplerer disse mål med indsatser, som rummer den samlede families behov, og med indsatser, der bidrager til etablering i lokalsamfundet og netværksdannelse.

Integrationsplanen sikrer på den måde, at kontraktens indsatser og mål koordineres og afstemmes med udlændingens og dennes eventuelle families øvrige forhold og behov. Ved at udpege en koordineringsansvarlig forvaltning sikres den fornødne koordination i de tilfælde, hvor der er behov for indsatser på forskellige forvaltningsområder.

Categorization