Spørgsmål og svar

Hvorfor er det nødvendigt med en integrationsplan?
Læs
Luk

Mange flygtninge og familiesammenførte kommer til landet med sammensatte problemer. Integrationsplanen skal sikre en bred og helhedsorienteret indsats. Det beskæftigelsesrettede fokus suppleres eksempelvis med indsatser, der sigter på den samlede families behov og indsatser, og som understøtter aktivt medborgerskab. Der lægges desuden stor vægt på at sikre sammenhæng mellem de forskellige indsatser i planen.

Integrationsplanen skal omfatte den samlede familie. Gælder det også for danske statsborgere, som får familiesammenført en ægtefælle her til landet?
Læs
Luk

Nej. Der skal ikke fastsættes mål og indsatser for en eventuel herboende ægtefælle, uanset om det drejer sig om en udlænding eller en dansk statsborger. I sådanne tilfælde gælder integrationsplanen udelukkende den familiesammenførte udlænding.

Hvem laver den helbredsmæssige vurdering af flygtninge, og hvad skal den indeholde?
Læs
Luk

Vurderingen skal laves af en praktiserende læge. Den bygger dels på en samtale med flygtningen, dels på en helbredsundersøgelse. Lægen skal desuden inddrage de sundhedsmæssige oplysninger, som eventuelt allerede findes i asylcentersystemet, hvis flygtningen giver tilladelse til det. På baggrund heraf giver lægen sin vurdering af flygtningens fysiske og psykiske helbredstilstand. Der er udarbejdet faglige anvisninger af vejledende karakter til praktiserende læger og andre læger, som gennemfører helbredsmæssige vurderinger af nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. De faglige anvisninger kan læses her.

Hvis flygtningen tillader det, skal lægen videregive sin vurdering til kommunen, så den kan tage højde for helbredsforhold i den videre integrationsindsats.

 

Hvilke tilbud findes, hvis en helbredsundersøgelse viser, at en udlænding har behov for en særlig indsats eller behandling?
Læs
Luk

Hvis helbredsundersøgelsen viser, at en flygtning har brug for yderligere helbredsmæssig udredning og behandling, skal vedkommende henvises til det via det almindelige sundhedsvæsen. Er det relevant kan flygtningen eksempelvis henvises til et af de regionale traumecentre eller indvandrermedicinske klinikker, der arbejder med traumeramte flygtninge og flygtningefamilier.

Skal kommunen altid tilbyde et integrationsprogram?
Læs
Luk

I særlige tilfælde kan kommunen undlade at tilbyde et integrationsprogram til voksne nyankomne flygtninge. Særlige grunde til dette kan for eksempel være:

  • fysiske eller psykiske handicap
  • torturoplevelser eller stærk traumatisering

Uledsagede mindreårige flygtninge er som udgangspunkt ikke omfattet af reglerne om integrationsprogrammet. Kommunen kan imidlertid vælge at tilbyde en uledsaget mindreårig et integrationsprogram. Det skal i så fald besluttes inden den pågældende fylder 18 år, jf. integrationslovens § 16, stk. 7.

Hvad synes nyankomne flygtninge om integrationsprogrammet?
Læs
Luk

Integrationsministeriet undersøgte i 2009, hvor tilfredse nydanskere var med integrationsprogrammet efter at have været i landet i 3-4 år. Undersøgelsen viste, at:

  • 57 % vurderer, at de er så gode til dansk, at de i høj grad eller meget høj grad kan klare sig på en dansk arbejdsplads
  • 77 % oplyser, at de har et arbejde eller er i gang med en uddannelse
  • 67 % følger med i danske nyheder hver dag

Undersøgelsen viser desuden, at andelen af nydanskere, som er tilfredse eller meget tilfredse med delelementerne i integrationsprogrammet, er høj.

Effektmålinger viser desuden, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven i dag kommer hurtigere i beskæftigelse eller uddannelse end tidligere.

Er der mulighed for at sammenligne resultaterne af kommunernes integrationsindsatser?
Læs
Luk

Ja. På hjemmesiden www.integrationsbarometer.dk kan du se, hvordan alle landets kommuner klarer sig på forskellige områder. Du kan sammenligne kommunernes score med andre kommuner og landsgenemsnittet. Kommunerne er blevet målt på følgende områder:

  • Arbejde
  • Uddannelse
  • Danskkundskaber
  • Forsørgelse
  • Udsatte boligområder
  • Kriminalitet

Integrationsbarometret bygger på tal fra eksempelvis Danmarks Statistik. Planen er, at talmaterialet i Integrationsbarometret skal suppleres med egentlige  benchmarkinganalyser, der gør det muligt at sammenligne kommunerne med hinanden, når der er taget højde for lokale forskelle.

De lokale integrationsbarometre viser udviklingen lokalt for de seks målsætninger, hvor der er data tilgængelige via eksempelvis Danmarks Statistik. Kommunerne kan på den baggrund sammenligne deres lokale resultater med hinanden samt med de landsdækkende resultater.

Hvad er sammenhængen mellem integrationsplanen og integrationskontrakten?
Læs
Luk

Integrationsplanen skal bl.a. indeholde oplysninger om fastsatte mål og indsatser i forhold til at lære dansk og opnå beskæftigelse som led i et integrationsprogram. For en udlænding over 18 år vil disse oplysninger i de fleste tilfælde fremgå af en integrationskontrakt. Integrationskontraktens oplysninger om mål og indsatser i forhold til dansk og beskæftigelse vil derfor indgå som en del af den overordnede integrationsplan. Planen supplerer disse mål med indsatser, som rummer den samlede families behov, og med indsatser, der bidrager til etablering i lokalsamfundet og netværksdannelse.

Integrationsplanen sikrer på den måde, at kontraktens indsatser og mål koordineres og afstemmes med udlændingens og dennes eventuelle families øvrige forhold og behov. Ved at udpege en koordineringsansvarlig forvaltning sikres den fornødne koordination i de tilfælde, hvor der er behov for indsatser på forskellige forvaltningsområder.

Opdateret 19.12.2013