Kommune

Efter integrationsloven skal kommunerne tilbyde en helheds- og familieorienteret integrationsindsats.

Med udgangspunkt i en lovpligtig integrationskontrakt og et tilbud om en integrationsplan skal den kommunale integrationsindsats samlet set bidrage til at sikre en god integration. Kommunerne skal derfor tilbyde; en integrationskontrakt, et integrationsprogram, en danskuddannelse, en integrationsplan, udpege en koordineringsansvarlig forvaltning samt tilbyde en helbredsmæssig vurdering. 

Oversigt over tidshorisonten på de ovennævnte opgaver

Indgåelse af integrationskontrakt             

       Inden en måned

Integrationsprogram og danskundervisning    

   Indenfor en måned

Tilbud om en individuel integrationsplan

Indenfor tre måneder

Tilbud om helbredsmæssig vurdering   

Indenfor tre måneder

  

 

Integrationskontrakten

Integrationskontrakten skal laves i samarbejde mellem kommunen og flygtningen. Det skal ske senest en måned efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret. Kontrakten skal bygge på en samlet vurdering af flygtningens situation og behov og skal sikre kvaliteten af integrationsprogrammet. Integrationskontraktens oplysninger om mål og indsatser i forhold til dansk og beskæftigelse vil indgå som en bestanddel af den overordnede integrationsplan.

Læs mere om integrationskontrakten her.

Læs desuden mere om intergationskontrakten i integrationslovens § 19 her.

Integrationsprogram

Kommunerne skal som hovedregel tilbyde flygtninge og familiesammenførte et integrationsprogram. Programmet skal opstartes hurtigst muligt og skal begynde senest en måned efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret. Programmet kan vare op til tre år, men det behøver ikke at vare så længe. Kommunerne skal gennem en hurtig og tæt kontakt sikre, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven:

  • Kommer i arbejde
  • Lærer dansk så hurtigt som muligt
  • Tilegner sig viden om danske samfundsforhold og dansk kultur og historie


Det tidligere kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie er afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge. De emner, der undervises i på kurset, vil fremover indgå som led i den generelle danskuddannelse og i den øvrige integrationsindsats. Nyankomne udlændinge, særligt flygtninge og familiesammenførte, vil således fortsat få undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem som led i den ordinære danskuddannelse. 
 

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (nu: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet) har i den forbindelse udarbejdet et informationsmateriale om medborgerskab samt rettigheder og pligter i samfundet, som sprogskolerne forpligtes til at udlevere. Materialet hedder "Fakta om Danmark". 

Læs mere om kravene til integrationsprogrammet under fanen Hvad siger loven?

Integrationsplan

Kommunerne skal tilbyde nyankomne udlændinge en individuel integrationsplan

Kommunerne har pligt til at tilbyde nyankomne flygtninge en individuel integrationsplan. Det skal ske snarest muligt og senest tre måneder efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret.

Formålet med integrationsplanen er at sikre en sammenhængende integrationsindsats. Kommunen er derfor forpligtet til at anlægge en helhedsorienteret tilgang, hvor fastsatte mål og indsatser understøtter både den enkelte flygtning og i videst muligt omfang den samlede families integration.

Integrationsplanen skal sikre en sammenhængende indsats, hvor beskæftigelsesrettede tiltag, som er fastsat i integrationskontrakten, koordineres med de indsatser, der iværksættes på andre forvaltningsområder. Det gælder eksempelvis sociale og sundhedsrettede tilbud.

Integrationsplanen skal, så vidt det er muligt, også indeholde tiltag, der styrker flygtningens tilknytning til lokalsamfundet og mulighed for at danne netværk. Det kan for eksempel ske ved at introducere flygtningen for fritidstilbud eller frivilligt arbejde.

Se eksempler på en integrationsplan under fanen Eksempler og anbefalinger.

Kommunen skal udpege en koordineringsansvarlig forvaltning

For at sikre en bred og koordineret tilgang skal kommunen udpege en koordineringsansvarlig forvaltning for den enkelte udlænding og dennes familie.

Den koordineringsansvarlige forvaltning skal i samarbejde med flygtningen udarbejde integrationsplanen. Planen skal tage hensyn til den enkelte flygtning og dennes eventuelle families forudsætninger og behov.

Formålet med at styrke koordineringen af integrationsindsatsen er, at give jobcenter, socialforvaltning, børne- og ungeforvaltning mv. mulighed for at danne sig et overblik og iværksætte indsatser på et oplyst grundlag.

De gode løsninger afhænger af forholdene i den enkelte kommune og behovene hos de nyankomne flygtninge og familiesammenførte, der modtages. Derfor er ansvaret for at udpege en koordineringsansvarlig forvaltning placeret i den enkelte kommune.

Helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge

Nyankomne flygtninge og familiesammenførte flygtninge skal tilbydes en helbredsmæssig vurdering. Formålet er at forebygge, at helbredsproblemer udvikler sig til væsentlige barrierer for en vellykket integration.

Den helbredsmæssige vurdering skal foretages af en læge og bestå af en samtale og en helbredsundersøgelse. Lægen skal på den baggrund give en lægefaglig vurdering af flygtningens fysiske og psykiske helbredstilstand.

Hvis flygtningen tillader det, skal lægen videregive resultat af undersøgelsen til kommunen, så den kan tage højde for flygtningens helbred i integrationsplanen.

I den midlertidige information her kan du læse mere om, hvad kommunens anmodning til lægen skal omfatte samt, hvad den helbredsmæssige vurdering skal indeholde.  

Der er udarbejdet faglige anvisninger af vejledende karakter til praktiserende læger og andre læger, som gennemfører helbredsmæssige vurderinger af nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. I de faglige anvisninger her kan du bl.a. læse om helbredsforhold hos patienter med flygtningebaggrund og rammerne for den helbredsmæssige vurdering, herunder hvad lægen kan forvente af kommunen.

Opfølgning på integrationsplanen og den helbredsmæssige vurdering

Den koordineringsansvarlige i forvaltningen er forpligtet til at følge op på integrationsplanen. Ud fra en dialog med den enkelte flygtning fastsættes det, hvor ofte der skal følges op på planen. Det skal dog ske mindst én gang om året.

Viser der sig at være behov for opfølgning inden det aftalte tidspunkt, skal den koordineringsansvarlige forvaltning følge op, når behovet opstår. Det kan for eksempel være, hvis der sker væsentlige ændringer i familiens forhold. Det kan være, at et familiemedlem selv gør opmærksom på disse ændringer. Men det kan også være, at en henvendelse fra en anden forvaltning peger på, at der er behov for at justere indsatsen, fordi den hidtidige indsats ikke forløber som forventet.

Der skal også følges op, når resultatet af den helbredsmæssige vurdering foreligger. Vurderingen kan for eksempel give anledning til at justere de beskæftigelsesrettede tilbud eller tilbud om støtte til børn i familien.

Læs nærmere i orienteringsskrivelsen om lov om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats her.

Kommunen og civilsamfundet

Kommunen skal i integrationsplanen tage stilling til, hvilke aktiviteter den nye borger kan indgå i, i forhold til at fremme et aktivt medborgerskab. For at styrke samarbejdet mellem kommune og civilsamfund om den gode modtagelse er det afgørende, at kommunerne tænker civilsamfundet ind i deres modtageindsats overfor nye borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (nu: Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet) har i december 2013 lanceret en ny strategi på det frivillige integrationsområde, som skal styrke medborgerskabet og skabe fælles lokale integrationsindsatser.

Strategien ”Civilsamfundet bygger bro” har til formål at skabe virkningsfulde og effektfulde integrationsindsatser, hvor civilsamfundet er en væsentlig aktør.  Strategien skal hjælpe kommunerne til at fremme de ressourcer og potentialer, der er blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk og aktivt anerkende og inddrage dem i de lokale integrationsindsatser. Derudover skal strategien afprøve en model, hvor kommuner og civilsamfund forpligter hinanden på i fællesskab at sikre en god modtagelse af nyankomne flygtninge og indvandrere, så den første tid i Danmark bliver så god som mulig. Læs mere om Civilsamfundsstrategiensm.dk

Traumatiserede flygtninge

En del flygtninge har været udsat for traumatiserende forhold som krig, tortur og overfald. I familier kan en eller begge forældre som følge heraf være traumatiserede, og det påvirker livet og hverdagen for alle i familien.

Det kræver en helhedsorienteret og målrettet indsats at hjælpe en flygtning med traumer. Sagsbehandlerne i kommunerne bør derfor have en grundlæggende viden om traumer og traumesymptomer. Herudover er det vigtigt, at de har kendskab til, hvilke tilbud flygtningen kan henvises til og kan vurdere, hvornår en flygtning har brug for hjælp fra andre fagfolk, eksempelvis psykologer eller læger.

Bopælsregionen yder sygehusbehandling til personer, herunder traumatiserede flygtninge, som har bopæl i Danmark. Regionen yder desuden sygehusbehandling til personer, som opholder sig i regionen, og som har et akut behov for sygehusbehandling.

Sygehusbehandling til traumatiserede flygtningen er lige som anden sygehusbehandling omfattet af reglerne om frit og udvidet frit sygehusvalg. Læs mere om disse regler i pjecen fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 
Når du er henvist til sygehusbehandling”.

Du kan læse en kortlægning af indsatsen for flygtninge med traumer i Danmark her.

Desuden kan du læse mere om traumer på hjemmesiden: traume.dk

Opdateret 08.09.2015