Hvad siger loven?

Integrationslovens kapitel 3 og 4 indeholder regler som kommunerne skal følge i forbindelse med fastlæggelse af integrationsprogram og integrationsplaner, danskundervisning, helbredsmæssig vurdering samt udpegning af en koordineringsansvarlig forvaltning.

Integrationslovens regler om en styrket modtageindsats (integrationsplan og koordineringsansvarlig forvaltning) har betydning for kommunerens integrationsarbejde med nye borgere. Læs orienteringsskrivelsen om disse regler til alle kommunalbestyrelser her.

Læs desuden mere om kommunernes forpligtelser i forhold til integrationsindsats på hjemmesiden Integrationsviden.dk

I håndbogen "Flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere med behov for støtte"  får du et overblik over en række af de betingelser og vilkår, der er fastsat i lovgivningen omkring flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Hånbogen kan læses her.

Integrationsprogram

Kommunerne skal som hovedregel tilbyde flygtninge og familiesammenførte et integrationsprogram. Programmet kan højst vare tre år, og det skal begynde senest en måned efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret. Danskuddannelse kan dog som led i integrationsprogrammet have en varighed på op til fem år. Læs mere om integrationsprogrammet i integrationslovens § 16 og frem her.

Integrationsprogrammet skal sikre et beskæftigelsesrettet fokus.

Indholdet af programmet afhænger af, om flygtningen eller den familiesammenførte modtager kontanthjælp eller ej. Modtager den pågældende kontanthjælp, skal det tilbudte integrationsprogram udover danskundervisning indeholde beskæftigelsesrettede tilbud i form af:

  • Vejledning og opkvalificering
  • Virksomhedspraktik
  • Ansættelse med løntilskud

Modtager en flygtning eller familiesammenført ikke offentlig forsørgelse, skal kommunen alene tilbyde:

  • Danskundervisning

Har flygtningen ikke arbejde, skal kommunen dog som hovedregel tilbyde beskæftigelsesrettede tilbud uanset om vedkommende modtager offentlig forsørgelse eller ej. En undtagelse er, hvis kommunen vurderer, at tilbuddene ikke vil forbedre den pågældendes muligheder for at komme i arbejde.

Danskundervisning

Alle nyankomne flygtninge har som udgangspunkt ret til gratis undervisning i op til fem år, som led i deres introduktion til det danske samfund og arbejdsmarked. Ifølge integrationslovens § 21 har kommunerne ansvaret for at tilbyde udlændinge danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Danskundervisningen skal senest begynde en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en flygtning. Har flygtningen allerede modtaget danskundervisning på asylcentret, videreføres dette forløb umiddelbart efter, at flygtningen er kommet til integrationskommunen.

Læs nærmere om danskuddannelse til flygtninge i kommuner her

Læs nærmere om bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. her.

Integrationskontrakten 

Integrationskontrakten skal laves i samarbejde mellem kommunen og flygtningen. Det skal ske senest en måned efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret. Kontrakten skal bygge på en samlet vurdering af flygtningens situation og behov. Med henblik på at den pågældende hurtigst muligt opnår beskæftigelse. Kontrakten skal beskrive udlændingens mål for beskæftigelse eller uddannelse. Integrationskontraktens oplysninger om mål og indsatser i forhold til dansk og beskæftigelse vil således indgå som en bestanddel af den overordnede integrationsplan.

Integrationskontrakten skal sikre kvaliteten af den enkelte flygtnings integrationsprogram.

Læs mere om integrationskontrakten i integrationslovens § 19 her.

Integrationsplan

Kommunen skal tilbyde flygtninge og familiesammenførte udlændinge en integrationsplan snarest muligt og inden tre måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for udlændingen. Tilbuddet om en integrationsplan er et stående tilbud i hele den tre årige periode, hvor integrationsprogrammet står på. Uledsagede mindreårige flygtninge har også krav på en integrationsplan. Integrationsplanen består af en udredningsdel og en indsatsdel og skal også omfatte mindreårige børn.

Læs mere om integrationsplanen i § 15 a her.

Integrationsplanen skal sikre en sammenhængende og bred integrationsindsats, hvor fastsatte mål og iværksatte indsatser understøtter den enkelte udlændings og i videst muligt omfang den samlede families integration.

Kommunen er forpligtet til i forbindelse med udarbejdelsen af integrationsplanen for den enkelte udlænding at anlægge et helhedsorienteret syn, når mål og indsatser for den enkelte udlænding besluttes. Er der tale om en familie, skal der i videst muligt omfang tages højde for den samlede families forhold og behov, herunder også mindreårige børns.

 

Integrationsplanens udredningsdel

Det fremgår af integrationslovens § 15 a, stk. 4, at integrationsplanens udredningsdel skal indeholde en beskrivelse af udlændingens og dennes familiemedlemmers forudsætninger og ressourcer, som er relevante for familiens integration. Der kunne her være tale om:

  • Uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger.
  • Sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer.

Det kan eksempelvis være oplysninger om hidtidig skolegang og arbejdserfaring. Men det kan også være oplysninger om særlige boligbehov eller sociale eller helbredsmæssige udfordringer.

Integrationsplanens indsatsdel 

Det følger af integrationslovens § 15 a, stk. 6, at integrationsplanens indsatsdel skal angive mål og delmål for det enkelte familiemedlems integration og en plan for, hvilke indsatser der skal sikre, at målene nås. Det kan eksempelvis være:

  • Beskæftigelsesrettede tilbud
  • Danskundervisning
  • Skoletilbud til børnene
  • Behov for social støtte eller sundhedsbehandling
  • Støtte til netværksaktiviteter

Indsatsdelen skal på den måde give de involverede forvaltninger og udlændingen selv et overblik over de samlede mål og indsatser.

En koordineringsansvarlig forvaltning

En kommunalbestyrelse skal i hver enkelt sag fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsplanen for udlændingen og dennes familie. En koordingsansvarlig forvaltning skal sikre en sammenhængende og bred integrationsindsats for flygtninge og familiesammenførte udlændinge.

Læs mere herom i integrationsloven § 15b her.

Kommunalbestyrelsen har frihed til at beslutte, hvilken forvaltning der mest hensigtsmæssigt skal varetage koordineringen af indsatsen på tværs af forvaltninger. Kommunalbestyrelsen kan efterfølgende ændre, hvilken forvaltning der skal være koordineringsansvarlig i den enkelte sag, hvis væsentlige ændringer i integrationsindsatsen i forhold til udlændingen og dennes familie tilsiger det.

Udlændingen skal orienteres, inden der træffes beslutning om at flytte det koordineringsmæssige ansvar fra en forvaltning til en anden. Oplysninger om, hvem der har det koordinerende ansvar og beslutning om at flytte ansvaret, skal fremgå af integrationsplanen.

Opfølgning

Den koordineringsansvarlige forvaltning skal følge op på integrationsplanen. Opfølgningen skal sikre, at der løbende foretages den fornødne koordination af indsatser i forhold til udlændingen og familien.

Det første opfølgningstidspunkt fastlægges allerede ved udfærdigelse af integrationsplanen og skal fremgå af planen. Hvordan og hvornår opfølgning skal finde sted, fastsættes ud fra en konkret vurdering af behovet. Der skal altid følges op på integrationsplanen, når resultatet af den helbredsmæssige vurdering foreligger.

Læs mere om opfølgning på integrationsplanen i integrationslovens § 15 c her.

Helbredsmæssig vurdering af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge

Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt og inden 3 måneder efter overtagelse af integrationsansvaret for en flygtning tilbyde den pågældende en helbredsmæssig vurdering med henblik på en tidlig afdækning af fysiske og psykiske helbredsproblemer. Den helbredsmæssige vurdering er – ligesom integrationsplanen - et stående tilbud i hele integrationsperioden. Tilbuddet skal endvidere gives til udlændinge, som er familiesammenført med en flygtning.

Læs mere herom i integrationsloven § 15d, stk. 1 her.

Formålet med en helbredsmæssig vurdering er at sikre, at der så tidligt som muligt sker en afdækning af fysiske og psykiske helbredsproblemer hos nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med henblik på, at relevante oplysninger om helbredsforhold kan indgå i planlægningen af den kommunale integrationsindsats og den videre sundhedsmæssige behandling.

Den helbredsmæssige vurdering skal foretages af en læge.

Den helbredsmæssige vurdering skal omfatte: 

  • En samtale med og en helbredsundersøgelse af udlændingen med henblik på en lægefaglig vurdering af udlændingens fysiske og psykiske helbredstilstand.
  • En lægefaglig vurdering af, om der er behov for videre helbredsmæssig udredning eller behandling.

Tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering hos en læge omfatter både voksne og børn.

Kommunen skal tilbyde helbredsvurderingen, selvom flygtningen har takket nej til tilbuddet om en individuel integrationsplan. En flygtning, som i første omgang har afvist tilbuddet, kan efterfølgende tage imod tilbuddet inden for den treårige introduktionsperiode. Det påhviler kommunen at vejlede borgeren om muligheden for at tage imod tilbuddet på et senere tidspunkt.

Kommunen skal være opmærksom på, at flygtningen skal give tilladelse til, at oplysninger fra helbredsvurderingen må videregives til den koordineringsansvarlige forvaltning i kommunen.

Læs nærmere om den helbredsmæssige vurdering i bekendtgørelsen her.

Læs nærmere om videregivelse af helbredsmæssige oplysninger i sundhedslovens kapitel 9 her.

Om ændringerne i integrationsloven for en styrket modtageindsats

Folketinget vedtog i 2013 ændringer til integrationsloven, der skal styrke kommunernes indsats for at integrere flygtninge og familiesammenførte, der netop er kommet til Danmark. Det drejer sig blandt andet om, at kommunerne skal udarbejde en integrationsplan for at sikre en mere helheds- og familierorienteret integrationsindsats.  

Ændringerne af integrationsloven har blandt andet medført at:

  • Nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal tilbydes en integrationsplan. Planen skal skabe sammenhæng og overblik over de indsatser, den enkelte udlænding og dennes familie deltager i.
  • Nyankomne og familiesammenførte til flygtninge skal tilbydes en helbredsmæssig vurdering. Vurderingen skal være med til at sikre at helbredsmæssige problemer ikke udvikler sig til barrierer for integrationen og skal foretages af en læge senest tre måneder efter ankomst til kommunen.
  • Kommunen skal udpege en koordineringsansvarlig forvaltning, der skal sikre sammenhæng og overblik over indsatser og mål for den enkelte flygtning eller familiesammenførte og dennes familie. Den styrkede koordinering skal gøre det muligt for jobcenter, socialforvaltning, skoleforvaltning osv. at danne sig et overblik og gennemføre de forskellige indsatser på et oplyst grundlag.
Opdateret 25.06.2014