Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar om fordeling af asylansøgere
Hvad er landstallet?
Læs
Luk

Landstallet er Udlændingestyrelsens skøn over, hvor mange flygtninge, der vil få opholdstilladelse i Danmark det kommende år. Landstallet udmeldes senest 1. april hvert år.

Hvad er kommunekvoter?
Læs
Luk

Asylmodtagere fordeles ud fra de såkaldte kommunekvoter. Det sker for at sikre en jævn fordeling af flygtninge i landet. Princippet er, at kommuner med mange nydanskere modtager færre flygtninge end kommuner med kun få nydanskere. Enkelte kommuner er slet ikke forpligtet på at modtage flygtninge, fordi de allerede har mange. Se hvilke kommuner, der i 2014 har en såkaldt 0-kvote her.

Hvad er en nyankommen flygtning?
Læs
Luk

En nyankommen flygtning er en person, som har søgt asyl i Danmark, og som netop har fået opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen.

Langt størstedelen af de flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark, er spontane asylansøgere. Det vil sige, at de selv er rejst til Danmark. Hertil kommer kvoteflygtninge, der bliver genbosat i Danmark i samarbejde med FNs flygtningeorganisation UNHCR.

Hvad er en kvoteflygtning?
Læs
Luk

Kvoteflygtninge opholder sig i udlandet og er blevet anerkendt som flygtninge af FNs flygtningeorganisation UNHCR. Hvert år udvælges et antal kvoteflygtninge, der genbosættes i Danmark. Det sker både på såkaldte kvoteudvælgelsesrejser, hvor Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp interviewer kvoteflygtninge i deres opholdsland og på grundlag af skriftlige henvendelser fra UNHCR (også kaldet dossier).

For at forberede kommunerne på at modtage kvoteflygtningene laver Udlændingestyrelsens hvert år en beskrivelse af de flygtningegrupper, der forventes at komme til landet.

Hvilke former for opholdstilladelse findes der for nyankomne flygtninge?
Læs
Luk

Nyankomne flygtninge, der visiteres til kommunerne, har typisk modtaget en af følgende typer opholdstilladelse:

  • Asyl efter udlændingelovens §§ 7 og 8.
  • Humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b.
  • Opholdstilladelse for udsendelseshindrede eller uledsagede mindreårige, som ikke har fået asyl, men har fået en anden opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 c, stk. 2 eller 3.

Familiesammenførte ægtefæller og børn til herboende flygtninge får typisk opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9. Familiesammenførte visiteres ikke til en kommune, da de som udgangspunkt skal bo hos deres herboende ægtefælle eller forælder.

Læs nærmere om opholdstilladelsernes længde og ansøgning om forlængelse i udlændingebekendtgørelsens § 25.

Regnes familiesammenførte med i kommunekvoterne?
Læs
Luk

Ja. Det sker ud fra en matematisk model, der blandt andet tager højde for befolkningstal, og hvor mange borgere kommunerne allerede har fra udlandet.

Hvornår har asylansøgere adgang til at bo uden for asylcentre?
Læs
Luk

Asylansøgere kan under visse betingelser få adgang til at bo uden for asylcentrene.

Mulighederne for indkvartering uden for asylcenter omfatter:

  • Privat indkvartering hos familie/venner
  • Privat indkvartering hos ægtefælle
  • Indkvartering i selvstændig bolig i tilknytning til asylcenter
  • Indkvartering i egenfinansieret bolig

Asylansøgeren skal indgå en kontrakt med Udlændingestyrelsen om vilkårene for indkvartering uden for asylcenter. Det er et vilkår i kontrakten, at asylansøgeren medvirker til at oplyse sin asylsag. Hvis asylansøgeren har fået endeligt afslag på asyl eller har frafaldet sin asylansøgning, er det et vilkår i kontrakten, at den pågældende medvirker til sin udsendelse.

Generelt skal der i forhold til privat indkvartering hos familie/venner, indkvartering i selvstændig bolig i tilknytning til asylcenter og indkvartering i egenfinansieret bolig være forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor asylansøgeren indgav sin ansøgning om asyl. Endvidere skal Udlændingestyrelsen have truffet beslutning om, at asylansøgningen behandles her i landet.

Herudover er det i forbindelse med privat indkvartering hos familie/venner og i egenfinansieret bolig en betingelse, at boligen er placeret i en kommune, hvortil der kan visiteres flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter.

Dette betyder i praksis, at Udlændingestyrelsen ikke kan indgå kontrakt om indkvartering hos familie/venner eller i egenfinansieret bolig, hvis boligen er beliggende i en kommune, som efter integrationsloven ikke skal modtage flygtninge, også kaldet 0-kommuner.

Disse krav gælder ikke for asylansøgere, som ønsker privat indkvartering hos ægtefælle. Dette betyder i praksis, at en asylansøger, som søger om privat indkvartering hos ægtefælle, kan indgå kontrakt med Udlændingestyrelsen om indkvarteringen, selvom der endnu ikke er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor asylansøgeren indgav sin asylansøgning, og selvom ægtefællens bopæl ligger i en såkaldt 0-kommune.

Asylansøgere, som får deres sag behandlet i åbenbart grundløs-proceduren, er administrativt udvist efter udlændingelovens § 25, er udvist ved dom, er idømt betinget eller ubetinget fængsel for strafbart forhold begået her i landet eller er omfattet af udelukkelsesgrundene i Flygtningekonventionen, kan ikke benytte sig af mulighederne for at bo uden for asylcenter.

Læs lovgivning om asylansøgeres udvidede adgang til at bo uden for asylcentre her.

Hvilke bestemmelser regulerer kommunernes ansvar for flygtninge?
Læs
Luk

Det gør integrationsloven og de tilhørende bestemmelser. I dem udstikkes de overordnede rammer for kommunernes integrationsindsats. Men det er i høj grad overladt til kommunerne selv at tilrettelægge deres indsatser.

Udover integrationsloven er der en række andre love, der er relevante, når det handler om at modtage flygtninge. Det er eksempelvis love, der går på tværs af:

  • jobcenter 
  • familieafdeling
  • ydelseskontor
  • udbetaling DK
Hvad sker der, hvis der kommer flere eller færre flygtninge til landet end forudsagt af Udlændingestyrelsen?
Læs
Luk

Hvis prognosen viser sig ikke at holde stik, justerer Udlændingestyrelsen tallene og orienterer hurtigst muligt alle kommuner om det. I samme forbindelse får kommunerne at vide, om de skal forvente at modtage flere eller færre flygtninge.

Hvor kan jeg få mere viden om flygtninge og asylansøgere?
Læs
Luk

På Udlændingestyrelsens hjemmeside kan du få svar på en række spørgsmål om asylansøgere, kvoteflygtninge etc.
Se Udlændingestyrelsens hjemmeside her: Udlændingestyrelsens hjemmeside

Hvilke former for asylcentre findes der?
Læs
Luk

Asylansøgere, der opholder sig i Danmark, skal som udgangspunkt være indkvarteret på et asylcenter, mens deres sag bliver behandlet. Det samme gælder personer, der har fået endeligt afslag på deres asylsag. Disse personer skal som udgangspunkt bo i et asylcenter, indtil de udrejser eller udsendes, medmindre de har indgået kontrakt med Udlændingestyrelsen om indkvartering uden for asylcenter.

Der findes fire former for centre:

  • Modtagelsescentre for nyankomne asylansøgere
  • Opholdscentre for asylansøgere, der får deres sag behandlet her i landet
  • Udsendelsescentre for personer, der har fået endeligt afslag på deres asylsag
  • Specialcentre for f.eks. uledsagede mindreårige, asylansøgere med særligt behov for omsorg

Asylansøgere har herudover, når visse betingelser er opfyldt, mulighed for at indgå kontrakt med Udlændingestyrelsen om indkvartering uden for asylcenter.

Hvem kan forhandle fordelingstallene for nye flygtninge?
Læs
Luk

Det er de fem regionale kommunekontaktråd, der forhandler fordelingstallene for modtagelsen af nye flygtninge. Først aftaler rådene den overordnede fordeling af flygtninge på tværs af regioner. Dernæst aftales regionalt, hvilke kommuner, der skal modtage flygtningene.

 

Opdateret 07.05.2014