Faq

Hvad betyder det, at en flygtning allerede bor i den kommune, som han eller hun bliver henvist til?
Læs
Luk

Hvis flygtningen er indkvarteret privat i den kommune, som han eller hun bliver henvist til, kan vedkommende blive boende. Det er kommunens ansvar at afklare, om personen ønsker det.

Hvis flygtningen bor i et asylcenter og bliver henvist til den kommune, hvori centret ligger, skal han eller hun alligevel flytte fra centret. Det er modtagerkommunens ansvar at finde en passende permanent bolig til vedkommende.

Hvordan får kommuner refunderet lejeudgifter til boliger, der stilles til rådighed til flygninge?
Læs
Luk

Det sker på samme måde, som når kommuner i øvrigt får refunderet udgifter fra staten. Læs mere her.

I hvor lang en periode kan en kommune få refunderet lejeudgifter?
Læs
Luk

Der er ikke fastsat nogen grænse for, hvor længe en kommune kan få dækket lejetab til boliger, der stilles til rådighed til flygtninge. Efter Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds opfattelse skal kommunerne dog sikre, at de udgifter, som staten skal refundere, begrænses til det nødvendige efter omstændighederne. Det følger af det såkaldte tabsbegrænsningsprincip.

Hvilke informationer giver asylcentret og kommunen de nye flygtninge om deres nye hjemkommune?
Læs
Luk

Asylcentret og kommunen skal oplyse flygtningen om den kommune, han/hun skal bo i, og hvordan den første tid vil blive. Asylcentret giver flygtningen de informationer, som det modtager fra kommunen.

Det er vigtigt at flygtningene har realistiske forventninger til livet i deres nye hjemkommune. Asylcentrets medarbejdere hjælper derfor flygtningene med at afstemme deres forventninger med de faktiske forhold. Det kan eksempelvis gøres på dialogmøder.

Se eksempler på samarbejdsaftaler mellem Udlændingestyrelse og centeroperatører her

Hvad indeholder et overgivelsesskema?
Læs
Luk

For at forberede overgangen fra asylcenter til kommune mødes asylmodtageren med repræsentanter fra asylcentret og kommunen til en overgivelsessamtale. På mødet udfyldes et såkaldt overgivelsesskema. Formålet er at gennemgå, opdatere og samle oplysninger om asylmodtageren, som kommunen kan bruge til at planlægge det videre integrationsforløb.

I overgivelsesskemaet samler mødedeltagerne oplysninger om flygtningens

  • Uddannelse og arbejdserfaringer
  • Familie- og sociale forhold
  • Basale sundhedsmæssige oplysninger
  • Forventninger og ønsker til fremtiden.

Skemaet indeholder desuden en samtykkeerklæring om, at oplysningerne må videregives til kommunen. Se eksempel på  overgivelsesskema her.

Hvornår skal kommunen henvise flygtningen til en permanent bolig?
Læs
Luk

Kommunen skal hurtigst muligt finde en permanent bolig til henviste flygtninge. Der er ingen regler om, at boligen skal være en kommunal, almen eller privat bolig.  Men retten til boligen må ikke være tidsbegrænset. Det skal altså være en regulær lejeaftale.

Kan kommunen ikke anvise en permanent bolig med det samme, skal den finde et midlertidigt opholdssted til flygtningen. Kommunen er dog forpligtet på hurtigst muligt at finde en permanent bolig. Gør kommunen ikke nok for det kan Udlændingestyrelsen købe, indrette eller leje en bolig til flygtningen for kommunens regning.

Hvad er landstal?
Læs
Luk

Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for det følgende år. Landstallene er et skøn over det antal flygtninge, som vil få opholdstilladelse i Danmark i det pågældende år, og som derfor skal bo her i landet og dermed visiteres til kommunerne.

Hvad er kommunekvoter?
Læs
Luk

På baggrund af landstallet fordeles flygtningene blandt regionerne. Derefter fordeles den enkelte regions kvote mellem kommunerne i regionen – på kommunekvoter.

Hvad er en nyankommen flygtning?
Læs
Luk

Det er en person, som har søgt asyl i Danmark og som netop er meddelt opholdstilladelse.

Langt størstedelen af de flygtninge, som får opholdstilladelse i Danmark, er personer, som selv er rejst til Danmark (spontane asylansøgere). Udlændingestyrelsen behandler ansøgninger om asyl i første instans, og de spontane asylansøgere er bl.a. til samtale omkring deres asylmotiv hos Udlændingestyrelsen i Center Sandholm.

Nogle flygtninge får endvidere opholdstilladelse i Danmark, selv om de ikke er indrejst. Det drejer sig om såkaldte kvoteflygtninge.

Hvilken slags opholdstilladelse får nyankomne flygtninge?
Læs
Luk

En nyankommen flygtning i integrationslovens forstand, som visiteres til en kommune vil typisk være meddelt en af følgende typer af opholdstilladelse:

  • asyl efter udlændingelovens §§ 7 og 8
  • humanitær efter udlændingelovens § 9 b
  • udsendelseshindrede eller uledsagede mindreårige, som ikke er meddelt asyl efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 eller 3

Familiesammenførte ægtefæller og børn til herboende flygtninge får typisk opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9. Familiesammenførte visiteres ikke til en kommune, da de som udgangspunkt skal bo hos deres herboende ægtefælle/forælder.

Om opholdstilladelsernes længde, ansøgning om forlængelse mv. henvises til § 25 i udlændingebekendtgørelsen. [ Link til bekendtgørelse nr. 727 af 28. juni 2012 (tjek om det er den nyeste?)]

1 2 3 4 5 6 7 8 9
Afgræns din FAQ